Ejerlederuddannelsen 2018/19

Er du en af de dygtige mestre der startede med et par opgaver – så kom der lidt flere og i dag har du en virksomhed med flere ansatte og en fast kundekreds?

Det går stærkt i mange virksomheder, og det kan derfor være en god idé at stoppe op og give sig selv tid til at overveje, hvordan man leder sine medarbejdere og driver sin forretning.

Ta’ en ejerlederuddannelse, som er tilpasset dig og din virksomhed, og som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges til at gøre din hverdag som ejerleder nemmere, og samtidig øge arbejdsglæden og resultaterne i din virksomhed.
Uddannelsen er målrettet ejeren af virksomheden.

Uddannelse fordelt på 5 moduler

Uddannelsen er opdelt i 5 moduler af hver 2 dages varighed:

  1. Personligt lederskab – intromodul
  2. Kommunikation og motivation
  3. Forretningsledelse og –forståelse
  4. Projekt- og forandringsledelse
  5. Forretningsplan og implementering

Læs mere om Ejerlederuddannelsen og de 5 moduler her.

Modul 1 kan gennemføres uafhængigt af de andre moduler. Du har således mulighed for at opleve uddannelsen og indholdet, inden du beslutter dig endeligt for, om du vil fortsætte på resten af uddannelsen. Det betyder, at du kan deltage på modul 1 uden at forpligte dig til mere.

Hvornår og hvor?

Modul 1: 10. og 11. september 2018 – du kan deltage i Modul 1 uden at forpligte dig til at deltage i de følgende 4 moduler.

Modul 2: 8. – 9. oktober 2018
Modul 3: 19. – 20. november 2018
Modul 4: 21. – 22. januar 2019
Modul 5: 11. – 12. marts 2019

Alle 5 moduler afholdes på:
Kursuscenter Brogaarden, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart.

Hvad koster det?

Hvert modul koster 5.200 kr. ekskl. moms og inkluderer overnatning,  fuld forplejning og materialer (undtagen drikkevarer om aftenen).
Såfremt der er mere end én deltager fra samme virksomhed på modul 2 – 5, opnås en rabat for efterfølgende deltagere på 15% svarende til kr. 3.000.- pr. deltager.

Tilmelding

Tilmeld dig ved at sende en mail til mi@dhv.dk eller ring på tlf. 32 63 04 70. Tilmeldingsfristen er senest d. 3. august 2018, og tilmelding er bindende.

Underviserne

Ole og Michael underviser på ejerlederuddannelsen

Har du spørgsmål til uddannelsen, kan spørgsmål rettes til underviserne Michael Jensen på telefon 51 24 07 86, Ole Nielsen på telefon 40 88 37 84, eller til Mette Kofoed Iversen fra Dansk Håndværk på tlf. 32 63 04 70 eller mi@dhv.dk

Læs mere om Ole og Michael, og hvorfor lige netop de to er så dygtige som de er.

 

Vi gentager succesen fra tidligere år, og tilbyder nu igen Ejerlederuddannelsen i samarbejde med SMVdanmark. Vi har lagt vægt på, at underviserne kender de små og mellemstore virksomheder, hverdagens udfordringer og vigtigheden af at fokusere på praktiske løsninger