Det er hovedkonklusionen i udviklingsprojektet “Klimadata for renovering”, som Realdania har iværksat. Projektet har resulteret i rapporten med samme titel og den bagvedliggende baggrundsrapport “Klimadata for renovering”. Dansk Håndværks udviklingskonsulent, Mads Okking, har været en del af projektets følgegruppe. Om arbejdet udtaler han:
– Jeg er glad for og stolt over, at vi nu står med en undersøgelse, der underbygger helt essentiel viden. Jeg håber, det kan være med til i endnu højere grad at sætte en retning for branchens fremtidige arbejde med renovering, siger Mads Okking.
Ved nybyggeri er der stort fokus på klimaaftryk
Der er udviklet fælles data, beregningsmetoder og klimakrav. Men alt det mangler for arbejdet med renovering! Det på trods af, at renovering er en stor del af byggeaktiviteten i Danmark, og at vi gerne skal bevare og renovere mere i de kommende år. Derfor satte Realdania gang i et stort projekt, som skal skabe øget viden, fælles metoder og flere fælles tal, der kan styrke hele byggebranchens mulighed for at udføre bedre sammenlignelige vurderinger af klimabelastningen af forskellige renoveringsscenarier i et livscyklusperspektiv. Det arbejde er nu samlet og udgivet i rapporten “Renovering er bedst for klimaet” og i den mere tekniske baggrundsrapport “Klimadata for renovering”
Hovedkonklusioner fra projektet:
- Renovering er bedre for klimaet end at rive ned og bygge nyt.
- Selv lette renoveringer er bedre end at rive ned og bygge nyt.
- Dybe renoveringer i moderne bygninger er ikke det bedste for klimaet.
- Beregninger viser, at renovering er bedre for totaløkonomien end at rive ned og bygge nyt.
- Klimavenlig renovering kommer til at ændre arkitekturen.
Rapporterne er udarbejdet af et Arkitema, COWI, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø og Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Downloads:
Renovering er bedst for klimaet