Dansk Håndværk har indgået en samarbejdsaftale med Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, som er godkendt kontrolinstans inden for autorisation til asbestarbejde og på kloak- og vvs-området.
Aftalen betyder, at du som medlem kan få 10% i rabat på alle ydelser hos Byggeriets Kvalitetskontrol, eksempelvis kurser og godkendelse af kvalitetsledelsessystem forud for ansøgning om autorisation til nedrivning af asbest og de efterfølgende kontrolbesøg m.v.
Yderligere har du nu adgang til at henvende dig gratis til Byggeriets Kvalitetskontrol for råd og vejledning omkring autorisation.
Kom til fyraftensmøde om asbest
Byggeriets Kvalitetskontrol kører i disse uger en række fyraftensmøder flere forskellige steder i landet, hvor du kan høre alt om de nye regler, og hvordan du bliver certificeret på asbestområdet. Det er gratis at deltage.