Podcastserie: Den nysgerrige håndværker

 

Følg podcastserien på LinkedIn og Facebook

Spørgsmålene hober sig hurtigt op, hvis man er nysgerrig af natur. Og det er Mads Okking, der er vært på podcastserien ”Den nysgerrige håndværker”, der dykker godt og grundigt ned i den danske håndværksbranche. Hvordan bliver vi bedre til at uddanne lærlinge? Hvor er kvinderne? Hvordan arbejder vi med bæredygtighed? Hvad med rollemodellerne? Lyt med og få svaret.

Mads Okking, der er udviklingskonsulent i Dansk Håndværk og udlært stenhugger og murer, søger sine svar i godt selskab med spændende personer, som alle har det til fælles, at de ved en hel del om, hvordan vi sammen styrker den danske håndværksbranche.

Du møder fx Kasper Munk Rasmussen fra SMVdanmark, der brænder for at løfte vores erhvervsuddannelser og Emma Lyhn Støvring, der driver Emmas Snedkeri og fortæller om at være kvinde i en mandebranche. Du møder også Rasmus Volf fra EEO, som uddanner rollemodeller, der skal være med til at løfte branchens image blandt de unge. Og Christina Schultz fra Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, der gør os klogere på, hvordan vi kan forbedre de sociale vilkår i branchen.

Podcastserien byder på i alt 20 episoder i første sæson, så med andre ord er der her mulighed for at stillet sin nysgerrighed ud i alskens emner med relevans for den danske håndværksbranche. Podcastserien er et samarbejde mellem Dansk Håndværk og 3F og finansieres via Håndværket Udviklingsfond. Lyt med når du tager opvasken, står i værkstedet, sidder i bilen eller går tur med hunden.

Du finder podcast-serien der, hvor du plejer at lytte: Apple podcast, Spotify og Google Podcast

Du finder dem samlet her på podbean.com

Episode 1: Rasmus Volf – Rollemodeller

”Der er en villighed blandt brancheorganisationerne (og os selv) til at have et nyt fælles sprog”. Rasmus Volf, sekretariatsleder, Erhvervsskolernes Elevorganisation.

I denne den første episode af Den Nysgerrige Håndværker taler Mads med Rasmus Volf fra EEO (Erhvervsskolernes Elevorganisation), der organiserer elevrådene på de tekniske erhvervsuddannelser, UX, SOSU, PAU og HTX, og varetager elevernes interesser og holdninger i den offentlige debat.

Rasmus og Mads snakker om EEOs arbejde, politiske indflydelse, rekruttering til erhvervsuddannelserne, rollemodeller, kulturen i byggebranchen og meget mere.

Relevante links fra podcasten
EEO | Din vej til indflydelse
Erhvervsskolernes ElevOrganisation – EEO | Copenhagen | Facebook
Forside – Vejen til en erhvervsuddannelse (vejentileud.dk)
Tag Magten on Apple Podcasts
Tag Magten | Podcast on Spotify
EMMA-kriterierne – egnethedsbetingelserne til skoleoplæring | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)


Episode 2: Morten Lehmann – Hvor blev fortællingen om håndens arbejder af?

“De unges kultur i dag er: Hvis det kan forklares, giver det mening, og det giver ikke mening, hvis det ikke kan forklares”. Morten Lehmann, uddannelseskonsulent, 3F

I denne den anden episode af Den Nysgerrige Håndværker taler Mads med Morten fra 3F. der som fagforbund organiserer både ufaglærte og erhvervsuddannede lønmodtagere. 3F er også Danmarks største fagforening med cirka 258.090 medlemmer (januar 2023) fordelt over 64 lokale afdelinger.

Morten og Mads snakker om livslang læring, tiltrækning til branchen, flere kvinder på byggepladserne, kulturen vs. vane og meget mere.

Relevante links fra podcasten
3F fagforening og a-kasse – 3F
Podcast fra Fagbladet 3F på Apple Podcasts
Podcast fra Fagbladet 3F | Podcast on Spotify


Episode 3:  Kasper Rasmussen – Hvordan får vi flere gode erhvervsuddannede?

”Der er mange ting, som bliver meget svære, hvis ikke vi har faglærte i fremtiden”, Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent, SMVdanmark.

I denne episode taler Mads tale med Kasper fra SMVdanmark.

SMVdanmark er den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV’erne. SMVdanmark repræsenterer 18.000 virksomheder inden for en række brancher. Dansk Håndværk er en af de 80 brancheorganisationer, der er medlem af SMVdanmark.

Kasper og Mads snakker om vidensdeling omkring erhvervsuddannelserne, politisk arbejde på Christiansborg, rollemodeller og indhold i undervisningen på erhvervsuddannelserne.

Relevante links fra podcasten
Gør som 18.000 andre SMV’er, bliv en del af SMVdanmark. Læs mere
Flyvende tallerken | DR LYD
Læringer fra indsatser rettet mod erhvervsuddannelserne – DEA


Episode 4: Emma Lyhn Støvring – Dygtig kvindelig bygningssnedker – eller dygtig bygningssnedker?

”Jeg tror det med at have forskellige folk, altså mangfoldighed på en arbejdsplads er virkelig … virkelig … vigtigt.” Emma Lyhn Støvring, bygningssnedker, Emmas Snedkeri.

I denne episode taler Mads med Emma Lyhne, der er uddannet bygningssnedker og som – næsten – lige er startet som selvstændig. Emma og Mads snakker om det at være en kvinde i en mandebranche, og om hvordan Emma oplevede kulturen på hendes erhvervsuddannelsesinstitution, samt glæden ved bygningsbevaring og restaureringsuddannelsen i Hjørring.


Episode 5: Christina Schultz – Den 3-dobbelte bundlinje?

”Vi skal skabe en verden, hvor vi passer på naturens ressourcer og en verden, hvor vi også passer på de menneskelige ressourcer.” Christina Schultz, sekretariatschef, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.

Lyt med i denne episode af podcasten, hvor Mads taler med Christina Schultz, der er sekretariatschef i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA). FBSA er en landsdækkende interesseorganisation og har særligt fokus på at forbedre de sociale forhold i branchen.

Christina og Mads taler både om diversitet på arbejdspladsen, kulturen i branchen og erfaringer fra andre brancher. Og hvordan man arbejder med det, og hvad man selv kan gøre, kan du høre meget mere om i dette afsnit.

Relevante links fra podcasten
FBSA | Forside (byggerietssamfundsansvar.dk)
Vejen_til_større_kønsdiversitet_i_byggebranchen_Rapport_2021_WEB.pdf (byggerietssamfundsansvar.dk)
Karrierekvinder – Karrierekvinder


Episode 6: Signe Bloch-Krarup, Er godt arbejdsmiljø og godt miljø på arbejdet, det samme?

”Hvordan får man gang i dialogen, når mænd skal tale med mænd?” Signe Bloch-Krarup, chefkonsulent i CABI.

I denne episode har Mads besøg af chefkonsulent Signe Bloch-Krarup fra CABI, der er et landsdækkende non-profit videnshus – i dag under Beskæftigelsesministeriet. CABI arbejder for at fremme virksomhedernes samfundsansvar og skabe plads til flere på arbejdsmarkedet.

Mads spørger bl.a. Signe Bloch-Krarup, om der er hjælp at hente, hvis man er en virksomhed, der tager eller gerne vil tage et socialt ansvar? Det kort svar er: JA. Det lidt længere svar må du høre i podcasten, hvor Signe og Mads både kommer ind på værktøjer, ”Den Sociale Beregner”, psykisk arbejdsmiljø og meget mere.

Relevante links fra podcasten
Videnshus – Cabi (cabiweb.dk)
Når samtaler med medarbejdere er svære – Cabi (cabiweb.dk)
Værktøjer til virksomheder – Cabi (cabiweb.dk)
Værktøj – Den Sociale Beregner – Cabi (cabiweb.dk)


Episode 7: Lars Olsen, Work SMART not Hard!

“Det er godt at stille krav, for tingene ændrer sig ikke, hvis ikke man stiller krav.” Lars Olsen, Sekretariatsleder i Bam-bus.

Lyt med i denne episode, hvor Mads har Lars Olsen fra Bam-bus med bag mikrofonen. Byggeriets Arbejdsmiljøbus, også kaldet Bam-bus, er en mobil konsulenttjeneste, der formidler god arbejdsmiljøpraksis til byggepladser, byggevirksomhederne og deres ansatte.

Lars og Mads taler om kulturen på byggepladserne, hvad Bam-bus arbejder med og det psykiske arbejdsmiljø? Og hvordan har branchen ændret sig gennem tiden.

Relevante links fra podcasten
bam-bus.dk | Få arbejdsmiljøet til at køre
Kontakt os | bam-bus.dk
(19) Byggeriets Arbejdsmiljøbus – YouTube
Arbejdstilsynet (at.dk)
Under Hjelmene podcast | Podcast on Spotify
Under Hjelmene podcast on Apple Podcasts


Episode 8: Malene Raagaard Møller – Er du klar over hvor vigtig DU er?

“Uanset hvad du laver, kan du gøre en kæmpe forskel.” Malene Raagaard Møller, Senior Udviklingschef hos NCC.

Velkommen til Den Nysgerrige Håndværker – podcasten der tager dig med på en spændende rejse ind i byggebranchen for at undersøge, hvad og hvem den består af.

I denne episode har vi endnu en aktør i studiet – Malene Raagaard Møller fra NCC, der er ekspert i at skabe gode processer i byggeriet og sikre, at alle medarbejdere trives.

Mads spørger bl.a. Malene, hvordan vi får gode processer og sikrer, at medarbejderne har de bedste rammer for at lykkes.

Relevante links fra podcasten
Brinkmanns briks | DR LYD
Du kender typen | DR LYD


Episode 9: Paw Engsbye Rasmussen, SPILD af vores tid?

”Hvordan kan vi højne kvalitetsniveauet i byggeriet? Det er omdrejningspunktet i min podcast: ByggeRiget”. Paw Engsbye Rasmussen jurist, ejendomsrådgiver, mentor, mediator og podcastvært.

Vi har et spild i byggeriet mellem 10-30 %. Hvert år! Det er enorme summer. Hvordan kan vi arbejde med vores processer, vaner og kultur, så vi kan undgå det?

Det er noget af det, som Mads taler med Paw om i denne episode. Der bliver også talt om tværfagligt samarbejde, helhedslæring og om byggeriet som et symfoniorkester. Paw laver sin egen podcast ByggeRiget, som du finder her: ByggeRiget – Podcast – Podtail

Relevante links fra podcasten
Genstart | DR LYD
Spild_i_byggeriet.pdf (build.dk)


Episode 10: Michael Simonsen, Nu er det gået galt, hvad sker der så?

“Tit og ofte får man ikke lavet den her forventningsafstemning, og så går det desværre nogle gange galt. Derfor skal man turde tage den helt i starten af projektet.”. Michael Simonsen, tømrermester og meget mere.

Hvad sker der i byggeriet, når der er opstået en konflikt, og parterne ikke kan blive enige? Hvad er et Syn & Skøn? Hvad vil det sige at mediere? Og hvordan fungerer et ankenævn?

Alt dette og meget mere taler Mads med Michael Simonsen om i denne episode. Michael har været tømrermester i over 40 år og er stadig aktiv, desuden er han:

  • Fagdommer Voldgiftsnævnet
  • Byretten beskikket som sagkyndig
  • Landsretten beskikket som sagkyndig
  • Sø og Handelsretten beskikket som sagkyndig
  • Syns- og skønsmand
  • Ekstern konsulent Forbrugerklagenævnet

Relevante links fra podcasten
Hjælp til klagesager | Læs om forløbet her – Håndværkets Ankenævn (hvanke.dk)
Voldgiftnævnet for Bygge og anlæg
Tolerancer.dk


Episode 11: Særudgave: Mini Skills i Ballerup – Få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse

Det fælles udsagn for denne særudgave af Den Nysgerrige Håndværker, kunne være: ”Folkeskoleelever skal træffe deres fremtidige uddannelsesvalg på et mere oplyst grundlag”.

Vi har en spændende ny episode af podcasten “Den Nysgerrige Håndværker”, som du ikke vil gå glip af! Denne gang handler det om Mini Skills Ballerup – et fantastisk event, der introducerer kommunens 7. klasser til en række håndværksfag på en sjov, kreativ og lærerig måde.

Her deltager nogle spændende gæster for at tale om “Det oplyste uddannelsesvalg for folkeskolerne i 7. klasse”. Vores gæster inkluderer Lars, virksomhedskonsulent i Ballerup – Benny, tømrermester i BELA-Byg A/S, – Christian, murer og ansat i BELA-Byg A/S og Marie, klejnsmed og medlem af EEOs rollemodelkorps.

De giver deres perspektiver på, hvordan Mini Skills Ballerup kan hjælpe eleverne med at træffe et informeret uddannelsesvalg og udforske deres passioner og interesser i håndværksfag. Så hvis du er interesseret i at lære mere om Mini Skills Ballerup, og hvordan det kan påvirke uddannelsesvalg, så sørg for at lytte til vores seneste podcast-episode.

Relevante links fra podcasten
Mini Skills (ballerup.dk)


Episode 12: Peter Bøgh Kjærulff, Kultur, efteruddannelse og rekruttering i byggebranchen

“Tillykke med svendebrevet … nu kan I noget andre ikke kan.” Peter Bøgh Kjærulff, Tidligere 3F Hillerød – nu chef of HR og Industrial Relation hos Tømrermester Bo Filtenborg Borup ApS.

I denne episode af Den Nysgerrige Håndværker, diskuterer Mads med Peter Bøgh Kjærulff vores kultur, efteruddannelse og rekruttering i byggebranchen. Peter deler sin omfattende erfaring og ekspertise omkring dette emne og giver indsigt i, hvordan vi kan forbedre og udvikle disse områder i branchen.

De taler også om, hvordan man kan skabe en mere samarbejdsvillig og inkluderende arbejdskultur for alle parter, samt om behovet for efteruddannelse for at følge med i den hurtigt skiftende teknologi og det bæredygtige byggeri, men de kommer også ind på rekruttering, og hvordan branchen kan tiltrække og fastholde nye generationer. Peter deler sin indsigt i, hvordan man kan styrke organisationernes sociale ansvar og arbejde for mere lige vilkår og diversitet i branchen.


Episode 13: Søren Meyer, Hvordan får vi dygtige grønne håndværkere i fremtiden?

“Det at tage en erhvervsuddannelse er en kæmpe gave.”. Søren Meyer, Udviklingschef i Grundejernes Investeringsfond (GI).

I denne episode er Søren Meyer, udviklingschef i GI i studiet. Sammen med Mads taler han om erhvervsuddannelser og Den Danske Model, samt vigtigheden af synergi mellem udviklingsprojekter i fondsverdenen.

Deres fokus vil være rettet mod at besvare det afgørende spørgsmål: Hvordan kan vi sikre os, at vi har dygtige og kompetente grønne håndværkere i fremtiden?

Relevante links fra podcasten
Forside | Grundejernes Investeringsfond (gi.dk)
GI støtter 8 udviklingsprojekter med godt 4,6 mio. kroner | Grundejernes Investeringsfond
Støtte & Udvikling | Grundejernes Investeringsfond (gi.dk)BYGGERIETS PODCAST