Se aktuelle kurser, som du kan tilmelde dig nu
|
Få styr på sikkerheden når I arbejder på tageNår I arbejder på tage, er det forbundet med fare, hvor du eller din medarbejder kan komme til skade ved at falde, glide eller styrte ned. Den seneste branchevejledning fra Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg beskriver, hvordan I sikrer jer bedst muligt. Bliv klædt godt på til at tage vejledningen i brug til Gå-hjem-møde hos Dansk Håndværk. Det er ikke ufarligt at arbejde på tage. Derfor er der en lang række regler og retningslinjer for, hvordan du sikrer dig selv og dine medarbejdere bedst muligt. Og der er en del, der skal holdes styr på, bl.a. taghældning, tagbeklædning, krav til rækværk, stilladser og meget mere. Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg har udgivet en branchevejledning om arbejde på tage. Den er bygget op omkring forskellige arbejdssituationer på taget og viser konkrete løsninger på de udfordringer, I kan stå med, når I arbejder i højden. Du finder branchevejledningen her: Branchevejledning om at arbejde på tage Dansk Håndværk byder på en grundig introduktion til vejledningen, hvor Lars Olsen fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemgår vejledningen og fremhæver de vigtigste retningslinjer. Han kommer bl.a. omkring regler, der gælder ved de forskellige hældningsgrader på taget. Han viser også konkrete eksempler på, hvordan arbejde på tage kan foregå sikkert og sundt. Arrangementet er for medlemmer af Dansk Håndværk. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs og blive klogere på, hvordan du bedst muligt sikrer dig selv og dine medarbejdere. Sted: Seneste kursus var den 28. september 2023 kl. 15:30-17:00. |