Obligatorisk uddannelse inden for arbejdsmiljø

Alle i arbejdsmiljøgruppen, undtagen mester/ejer, skal have den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsmiljøuddannelsen består af et grundkursus og en supplerende uddannelse.

Grundkurset varer 3 dage og skal være gennemført inden 3 måneder efter, at medarbejderen er blevet valgt eller udpeget til arbejdsmiljøorganisationen.

Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen hvert år deltager i en supplerende arbejdsmiljøuddannelse af en varighed på 2 dage det første år og derefter 1½ dages varighed pr. år.

De første 2 dages supplerende uddannelse skal være gennemført inden for de første 12 måneder efter, at medarbejderen er blevet valgt eller udpeget til arbejdsmiljøorganisationen.

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du se en liste over godkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen, som både afholdes ved fysisk fremmøde og digitalt.