Pension og sundhedsordning
Dansk Håndværks overenskomster angiver reglerne for opsparing og indbetaling af pension til medarbejdere.
Reglerne er ens for alle overenskomsterne.
Som arbejdsgiver har du pligt til at indbetale pension til dine medarbejdere over 18 år, der har arbejdet under en kollektiv overenskomst i mindst 6 måneder, eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.
Er medarbejderen ved ansættelse omfattet af en arbejdsmarkedspension baseret på kollektiv overenskomst, bortfalder anciennitetskravet. En medarbejder skal således ikke nødvendigvis have 6 måneders anciennitet i virksomheden for at blive omfattet af pensionsordningen. Medarbejderne kan ikke fravælge pensionsordningen eller få indbetalt pensionen til en anden ordning end PensionDanmark.
Om sundhedsordning
Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af overenskomstens parter, etablerer en sundhedsordning i PensionDanmark. Virksomheden kan – efter godkendelse af parterne frigøre sig fra PensionDanmarks sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der til enhver tid mindst svarer til PensionDanmarks sundhedsordning.
Benyt følgende blanket for at søge om fritagelse for PensionsDanmarks sundhedsordning.
Pension er vigtigt for alle selvstændige
Som medlem i Dansk Håndværk har du adgang til personlig rådgivning om pension og de forsikringer, der er knyttet til en ordentlig pensionsordning.
Vi giver dig fordele
Dansk Håndværk Garanti, hurtig adgang til juridisk rådgivning, faglig sparring og netværk er blot nogle af de medlemsfordele, der kan hjælpe dig til at stå stærkere som ejerleder og selvstændig.