Arbejdstid
Krav om registrering af arbejdstid
Den daglige og ugentlige arbejdstid for virksomhedens medarbejdere er reguleret af de overenskomster Dansk Håndværk har indgået med 3F.
I overenskomsterne er der bl.a. beskrevet følgende:
- Arbejdstidens længde
- Arbejdstidens placering
- Pauser
- Forskudt tid
- Varierende daglig/ugentlig arbejdstid
- Weekendarbejde
- Flextid
- Deltid
- Skifteholdsarbejde
I forbindelse med placeringen af arbejdstiden og pauser skal medarbejderne høres, men i sidste ende kan det fastsættes ud fra virksomhedens tarv.
Det er ikke alt, der er muligt at iværksætte inden for alle overenskomster, så du er velkommen til at kontakte Dansk Håndværk, hvis der opstår tvivl om reglerne.
Krav om registrering af den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder
Folketinget vedtog den 23. januar 2024 lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Loven træder i kraft 1. juli 2024 og får betydning for alle arbejdsgivere.
Lovændringen udspringer af en afgørelse fra EU-domstolen tilbage i 2019. Afgørelsen fastslår, at arbejdsgivere skal anvende et tidsregistreringssystem, der objektivt og pålideligt registrerer den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Formålet er at sikre, at reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid bliver overholdt.
Hvad skal registreres?
Det er den enkelte medarbejders samlede daglige arbejdstid, der skal registreres.
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det alene er den samlede daglige arbejdstid, der skal registreres. Det er således ikke et krav at registrere i hvilket tidsrum, der arbejdes.
Hvem er omfattet af loven?
Alle ansatte er som udgangspunkt omfattet af loven.
Hvem er undtaget?
Undtagelsen er medarbejdere (såkaldte ”selvtilrettelæggere”), der selv kan fastlægge arbejdstiden, og som kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner.
Undtagelsen gælder også medarbejdere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd.
Hvilke personer, der helt konkret er undtaget loven, er ikke nærmere defineret. En gruppe personer, der helt klart er undtaget, er direktører, ejere og medejere af en virksomhed.
Hvis en medarbejder skal undtages kravet om registrering af arbejdstid, er det et krav, at medarbejderen er undtaget reglerne om hviletid (11-timers reglen og 1 ugentligt fridøgn) i hviletidsbekendtgørelsen.
Hvis en medarbejder er selvtilrettelægger og dermed er undtaget registreringspligten, skal det tydeligt fremgå af vedkommendes ansættelseskontrakt.
Der skal altid foretages en konkret vurdering af medarbejderens ansættelsesforhold, herunder bl.a. om medarbejderen har betydeligt indflydelse på placeringen af arbejdstiden.
Virksomhedens opbevarings- og udleveringspligt
Tidsregistreringen skal ifølge loven være tilgængelig for den enkelte medarbejder under hele ansættelsen. Derudover skal virksomheden opbevare tidsregistreringen i 5 år efter medarbejderen er fratrådt.
Hvordan skal tidsregistreringen i praksis foregå?
Ifølge loven er der metodefrihed. Det vil sige, at det er op til den enkelte virksomhed at vælge, hvordan tidsregistreringen skal foregå, så længe det er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Tidsregistreringen kan således både ske ved elektronisk registrering, fx en app/program eller ved fysisk registrering fx timesedler.
Har I brug for råd og vejledning?
Vi forventer, at der kommer en afklaring på hvilke personer, der helt konkret er undtaget reglerne inden 1. juli 2024. Dansk Håndværk følger udviklingen tæt og vil løbende opdatere siden her.
