Webinar: Sådan er kravene til efterisolering
Når du renoverer en bygning, kan både små og store ændringer af klimaskærmen udløse krav i Bygningsreglementet. Men hvornår gælder kravene – og hvordan sikrer du, at din løsning lever op til dem?
Når du som medlem ringer til Dansk Håndværks byggetekniske hotline er det Bygningsingeniør, Master i Bygningsfysik, Susie M. Frederiksen, som er klar til at hjælpe med vejledning og sparring.
På dette webinar gennemgår Susie de vigtigste regler og praktiske forhold, du skal kende til, ved efterisolering af tage, vægge, gulve og kældre.

Du får indsigt i både energikrav, fugtforhold og dokumentationskrav – samt eksempler på typiske fejl, der kan give problemer senere.
Susie kommer bl.a. ind på:
- Hvornår energikravene i Bygningsreglementet udløses ved renovering.
- Hvilke arbejder der hører under hvilke paragraffer.
- Hvordan skal paragrafferne forstås?
- Krav til U-værdier og tilhørende isoleringstykkelser for tage, vægge, gulve og kældre.
- Ventilation og fugt– hvad skal du være opmærksom på?
- Rentabilitet: Sådan viser du, at kravene er opfyldt.
Det her er garanteret en time, der er givet godt ud, så tøv ikke med at tilmelde dig.
Om underviseren

Bygningsingeniør, Master i Bygningsfysik, Susie M. Frederiksen, er ekspert i energirenovering og har i mange år undervist i Bygningsreglementets energikrav. Hun har erfaring fra større entreprenørvirksomheder, ingeniørfirma og har været fagekspert for Boligejernes Videncenter (Bolius). Hun har i en længere årrække været ansat i Videncenter for Energibesparelser i Bygninger på Teknologisk Institut, hvor hun blandt andet har undervist på energivejlederuddannelsen. Susie har også undervist på KEA og været ansat som specialkonsulent hos Energistyrelsen.
Susie er indehaver af rådgivningsvirksomheden Belle Energie. Belle Energie betyder “skøn energi” på fransk. Belle er desuden den kvindelige hovedperson i “Skønheden og udyret” – et oprindeligt fransk eventyr (“la Belle et la Bête”). Skønheden opstår, når håndværk udføres ordentligt.
Sådan deltager du i et webinar
Det er meget nemt at deltage
Det kræver hverken specialudstyr eller særlige programmer eller apps. Du kan bruge computer, smartphone eller tablet.
Du vil et par dage inden mødet modtage mødelink pr. mail. Det er det link, du skal bruge for at deltage i webinaret.
5-10 minutter før webinaret klikker du på linket, som åbner en side i dit almindelige internetprogram. Du kan blive bedt om at skrive dit navn.
Sørg for at have tændt for lyden. Derefter vælger du “Deltag”.
Nu åbnes en side, hvor du kan se og høre webinaret. Du kan selv deltage enten med spørgsmål via lyd eller ved at skrive spørgsmål i chatten.
Webinar trin for trin
- Find linket: Du finder linket til webinaret i den e-mail, du modtager et par dage før webinaret.
- Log på i god tid: Klik på linket 5-10 minutter før, webinaret starter. Du kan blive bedt om at skrive dit navn eller det møde-ID, som står i mailen med linket.
- Deltag: Vælg “Deltag” og juster dine lyd- og videoindstillinger, hvis det er nødvendigt.
Sørg for at have en stabil internetforbindelse og god lydkvalitet.
Det skønne Lærlingenes Hus er en medlemsfordel
Benyt det skønne hus i Allinge på Bornholm til ferie med venner eller familie eller til aktiviteter i virksomheden.
Spar penge med Indkøbsnetværket
Få kontante fordele i Indkøbsnetværket med rabatter på fx energi, brændstof, materiel og kontorartikler
