Arbejdsmiljø og sikkerhed

Når du er arbejdsgiver i en virksomhed med ansatte, er der en række regler og krav i forhold til arbejdsmiljø, samarbejde og sikkerhed, som du skal kende til og overholde.

Juridisk rådgivning.

Det er fx et lovkrav, at der en gang om året afholdes en arbejdsmiljødrøftelse, og det er dit ansvar som arbejdsgiver at indkalde til årlige drøftelse og at følge op på de beslutninger, der træffes. Alle virksomheder med ansatte skal ligeledes udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Nedenfor kan du få mere at vide.

Som medlem i Dansk Håndværk har du adgang til gratis råd og vejledning hos konsulenter i Byggeriets Arbejdsmiljøbus også kaldet Bam-bus. Det kan fx handle om arbejdspladsvurdering (APV), påbud fra Arbejdstilsynet, stilladsforhold, indretning af arbejdsplads/byggeplads, værktøj, skurforhold m.v.

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg stiller nyttig information og vejledning til rådighed.

Arbejdsmiljø på andre sprog end dansk

Workplace Denmark er en hjemmeside specielt for udlændinge, der arbejder i Danmark. Her kan man finde information på dansk, engelsk, tysk og polsk om bl.a. arbejdsmiljøregler, det danske arbejdsmarked, skat og de særlige regler for udstationerede i Danmark.