Hjælp til sikkerhed og arbejdsmiljø
Som medlem har du adgang til gratis råd og vejledning hos konsulenter i Byggeriets Arbejdsmiljøbus også kaldet Bam-bus.
Det kan fx handle om APV, påbud fra Arbejdstilsynet, stilladsforhold, indretning af arbejdsplads/byggeplads, værktøj, skurforhold m.v.
Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, der skal formidle god arbejdsmiljøpraksis til byggepladser og til byggevirksomhederne samt deres ansatte. Virksomhederne eller deres medarbejdere kan kontakte Bam-bus, som også besøger byggepladser, virksomheder og produktionssteder over hele landet.
Om Byggeriets Arbejdsmiljøbus
Bam-bus er hverken en kontrolmyndighed, kommerciel arbejdsmiljørådgiver eller kursusudbyder, men organisationernes egen formidlingsvirksomhed om arbejdsmiljø og er finansieret af en særlig pulje i Byggeriets Udviklingsfond om samarbejde og arbejdsmiljø.
Medlemsrabat ved autorisation
Få adgang til fordelagtige priser ved autorisation til asbestarbejde og på kloak- og vvs-området. Dansk Håndværk har indgået en samarbejdsaftale med Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, som er godkendt kontrolinstans.
Rabat på ydelser hos Teknologisk Instituts Kontrolinstans (TIK)
Dansk Håndværk har et samarbejde med Rørcentret på Teknologisk Institut inden for kloak og klimatilpasning. Samarbejdet giver flere medlemsfordele.