Webinar: Kvalitetssikring uden bøvl

Kvalitetssikring er din dokumentation for, at arbejdet er udført korrekt. Men hvordan får du kvalitetssikringen ind i hverdagen, så den understøtter arbejdet i stedet for at blive en tidsrøver?

Fotoet er fra filmen: Udvendig efterisolering af skråvæg ved sparenergi.dk.

Foto: Fra filmen “Udvendig efterisolering af skråvæg” som kan ses på Energistyrelsens hjemmeside.

Skulle der opstå en tvist eller reklamation fra en kunde, kan kvalitetssikringen være afgørende.

På dette webinar gennemgår bygningsingeniør og Master i Bygningsfysik, Susie M. Frederiksen fra Dansk Håndværks byggetekniske hotline, grundene til, at kvalitetssikring af dit arbejde er så vigtig.

Samtidig får du konkrete råd og praktiske værktøjer til, at kvalitetssikring kan blive en naturlig del af arbejdet på byggepladsen og ikke noget, der først kommer i fokus, når problemerne opstår.

Indhold på webinaret

  • Hvornår begyndte man at efterspørge kvalitetssikring i byggeriet?
  • Hvorfor blev det efterspurgt?
  • Hvorfor er kvalitetssikring en god idé/nødvendigt?
  • Hvor står kravene?
  • Hvordan gør du det nemt for dig selv?
  • Hvor meget skal der til?
  • Hvornår skal kvalitetssikringen udføres?
  • Hvordan udføres kvalitetssikring?
  • Hvor finder du hjælp?
  • Kan det gøres digitalt?

Om underviseren

Susie M. Frederiksen.

Bygningsingeniør, Master i Bygningsfysik, Susie M. Frederiksen, kan du kontakte i Dansk Håndværks byggetekniske hotline. Susie er ekspert i energirenovering og har i mange år undervist i Bygningsreglementets energikrav. Hun har erfaring fra større entreprenørvirksomheder, ingeniørfirma og har været fagekspert for Boligejernes Videncenter (Bolius). Hun har i en længere årrække været ansat i Videncenter for Energibesparelser i Bygninger på Teknologisk Institut, hvor hun blandt andet har undervist på energivejlederuddannelsen. Susie har også undervist på KEA og været ansat som specialkonsulent hos Energistyrelsen.

Susie er indehaver af rådgivningsvirksomheden Belle Energie. Belle Energie betyder “skøn energi” på fransk. Belle er desuden “skønheden” fra “skønheden og uhyret” – et oprindeligt fransk eventyr (la Belle et la Bête). Skønheden opstår, når håndværk udføres ordentligt.

Sådan deltager du i et webinar

Det er meget nemt at deltage

Det kræver hverken specialudstyr eller særlige programmer eller apps. Du kan bruge computer, smartphone eller tablet. 

Du vil et par dage inden mødet modtage mødelink pr. mail. Det er det link, du skal bruge for at deltage i webinaret.

5-10 minutter før webinaret klikker du på linket, som åbner en side i dit almindelige internetprogram. Du kan blive bedt om at skrive dit navn. 

Sørg for at have tændt for lyden. Derefter vælger du “Deltag”. 

Nu åbnes en side, hvor du kan se og høre webinaret.

Du vil ikke være synlig med kamera i webinaret og kan heller ikke deltage med lyd, men du kan skrive dine spørgsmål og kommentarer i chatten.

Webinar trin for trin

  • Find linket: Du finder linket til webinaret i den e-mail, du modtager et par dage før webinaret. 
  • Log på i god tid: Klik på linket 5-10 minutter før, webinaret starter. Du kan blive bedt om at skrive dit navn eller det møde-ID, som står i mailen med linket.
  • Deltag: Vælg “Deltag” og juster dine lyd- og videoindstillinger, hvis det er nødvendigt.  

Sørg for at have en stabil internetforbindelse og god lydkvalitet.

Læs også