Gør bæredygtighed og ESG til en god forretning
ESG behøver ikke være bøvl. Det kan blive vejen til bedre drift, færre udgifter og en stærkere position i markedet.
Driver du en lille håndværksvirksomhed eller entreprenørforretning? Så møder du allerede flere krav om mere dokumentation fra kunder og samarbejdspartnere.
Dansk Håndværk har sammen med 8 medlemsvirksomheder lavet en lavpraktisk værktøjskasse og en 5-trins-model, der gør det nemt at komme i gang – med skabeloner og en ny ESG-hjemmeside.
På webinaret får du:
- Værktøjer og skabeloner du kan bruge med det samme.
- En enkel 5-trins-model fra “hvor starter vi?” til “nu kører det”.
- Konkrete eksempler på besparelser: Energi, vand, affald og kørsel.
- Erfaringer fra virksomheder der allerede er i gang.
Webinaret er for dig, der vil:
- I gang med ESG uden at drukne i krav.
- Styrke bundlinjen og stå stærkere over for kunder.
- Være på forkant med det, der rammer branchen de næste år.
Sådan deltager du i et webinar
Det er meget nemt at deltage
Det kræver hverken specialudstyr eller særlige programmer eller apps. Du kan bruge computer, smartphone eller tablet.
Du vil et par dage inden mødet modtage mødelink pr. mail. Det er det link, du skal bruge for at deltage i webinaret.
5-10 minutter før webinaret klikker du på linket, som åbner en side i dit almindelige internetprogram. Du kan blive bedt om at skrive dit navn.
Sørg for at have tændt for lyden. Derefter vælger du “Deltag”.
Nu åbnes en side, hvor du kan se og høre webinaret. Du kan selv deltage enten med spørgsmål via lyd eller ved at skrive spørgsmål i chatten.
Webinar trin for trin
- Find linket: Du finder linket til webinaret i den e-mail, du modtager et par dage før webinaret.
- Log på i god tid: Klik på linket 5-10 minutter før, webinaret starter. Du kan blive bedt om at skrive dit navn eller det møde-ID, som står i mailen med linket.
- Deltag: Vælg “Deltag” og juster dine lyd- og videoindstillinger, hvis det er nødvendigt.
Sørg for at have en stabil internetforbindelse og god lydkvalitet.
Det skønne Lærlingenes Hus er en medlemsfordel
Benyt det skønne hus i Allinge på Bornholm til ferie med venner eller familie eller til aktiviteter i virksomheden.
Spar penge med Indkøbsnetværket
Få kontante fordele i Indkøbsnetværket med rabatter på fx energi, brændstof, materiel og kontorartikler
