Vigtigt: Skærpede regler om nedtagning af asbestholdige bølgetage

Arbejdstilsynet ændrer praksis ved nedrivning af asbestholdige bølgeeternittage, så arbejdet ikke kan udføres som arbejde med lavt støv-niveau, medmindre det for eksempel med målinger kan begrundes. Skærpelsen kommer som konsekvens af nye resultater af et projekt om luftmålinger af asbeststøv.

Det betyder at man som arbejdsgiver skal gå ud fra, at det ved nedrivning af asbestholdige bølgetage er nødvendigt at:

  • Der skal bruges åndedrætsværn under arbejdet for at overholde grænseværdien for asbest. (dvs. der skal anvendes mindst P2 filter og støvafvisende arbejdstøj.)
  • At arbejdet skal anmeldes til arbejdstilsynet, da det er omfattet af lovgivningens krav om anmeldelse til Arbejdstilsynet
  • At der skal være adgang til to omklædningsrum adskilt af et baderum. Dette gælder uanset om bølgetagpladerne er ubeskadigede og ikke knækker under nedrivningen.
  • At arbejdsgiveren skal registrere de ansatte i den krævede protokol, når de udfører arbejde med asbest og asbestholdige materialer (se mere om protokol-kravet her – men bemærk at denne side endnu ikke er opdateret med de nye, skærpede krav fra Arbejdstilsynet).
  • De nye, skærpede krav kan have konsekvens for omkostningerne ved en nedrivning/nedtagning derfor kan derfor have indflydelse ved tilbudsgivning.

Måleresultaterne fra Arbejdstilsynet viser også, at der under fjernelse af asbestholdige facadeplader og fjernelse af rør med forseglet asbestholdig isolering kan forekomme et asbest-niveau, der er højere end grænseværdien.

Hvis du som arbejdsgiver vurderer, at et konkret arbejde med nedrivning af asbestholdige bølgeplader kan udføres som et asbestarbejde med lavt støvniveau, skal du kunne begrunde det, f.eks. ved målinger.

Resultaterne af måleprojektet har ikke nogen konsekvenser i forhold til kravet om autorisations-ordningen for nedrivning af asbestholdigt materiale, som fortsat betyder, at nedrivning, f.eks. af asbestholdige bølgetage efter den 1. januar 2025 kun må udføres af autoriserede virksomheder.

Du kan læse Arbejdstilsynets meddelelse om disse ændringer her

OBS: Se også webinar den 11. september 2024 om regler for at få autorisation til asbestarbejde