Dansk Håndværk Garantiordning
Med Dansk Håndværk Garantiordning kan dine kunder være trygge, og det kan du bruge aktivt i din markedsføring, og når du giver tilbud.
Garantien dækker op til 150.000 kr. pr. byggesag og fungerer som et sikkerhedsnet under private forbrugere, hvis der er fejl og mangler ved det håndværk som en medlemsvirksomhed af Dansk Håndværk har udført.
Vis at du er medlem af Dansk Håndværk!
Garantimærket fortæller dine kunder, at du er medlem af en arbejdsgiverorganisation og driver en seriøs virksomhed, hvor I gør jer umage.
Dansk Håndværk stiller garantimærket til medlemmernes rådighed, og du modtager som medlem et garantibevis, som du kan vise til dine kunder, og når du giver tilbud. Samtidig bliver din virksomhed synlig på Dansk Håndværks garantiportal, hvor kunder og samarbejdspartnere kan finde dig.
Sådan kan du vise, at du er omfattet af garantiordningen
Eksempler
I de tilbud du sender ud til kunder
Indsæt Dansk Håndværk Garanti-logoet ved siden af dit navn, og lad kunden vide at du er omfattet af garantien.
I din mailsignatur
Indsæt fx teksten “Vi er dækket af Dansk Håndværk Garanti” under dine kontaktinformationer sammen med garanti-logoet og link til Dansk Håndværks garantiportal.
På din hjemmeside
Opret en underside eller en tekstboks på forsiden af din hjemmeside hvor du kort beskriver, hvad det indebærer, at du er omfattet af Dansk Håndværk Garanti. Du finder forslag til tekst nedenfor.
På din bil/varevogn
Du kan bestille klistermærker/streamers, som du kan sætte på din bil/varevogn. Dermed kan alle se, at du er en seriøs håndværker.
På de sociale medier
Lad dine venner og kontakter vide, at du er omfattet af garantiordningen, og brug logoet på de sociale medier. Lav fx et opslag, hvor du kort beskriver, hvad garantiordningen omfatter.
Tekstforslag til dine materialer
Gør dine kunder opmærksomme på, at du er dækket af Dansk Håndværk Garantiordning ved at bruge både logo og beskrivelse på din hjemmeside, i tilbud, på sociale medier osv. Nedenfor er er en tekst, som du kan kopiere og bruge i din markedsføring sammen med garanti-logoet.
Vi gør os umage – og vores garantiordning fungerer som et sikkerhedsnet under dig som privat forbruger. Med Dansk Håndværk Garantiordning er du sikret mod fejl og mangler på opgaver op til 150.000 kr. inkl. moms pr. byggesag.
Vi har gjort tyverisikring til en medlemsfordel
Vi vil hjælpe vores medlemsvirksomheder til at sikre sig effektivt mod indbrud og tyveri ved at gøre det attraktivt og nemmere.
Indkøbsnetværket – der er penge at spare
Få kontante fordele i Indkøbsnetværket med rabatter på fx energi, brændstof, materiel og kontorartikler. Indkøbsnetværket er et landsdækkende netværk af professionelle indkøbere, der har fokus på vores medlemmers interesser. Der er ingen gebyrer forbundet med brug af Indkøbsnetværket. Du skal blot være medlem af Dansk Håndværk.