Feriepengegaranti
Dansk Håndværk stiller garanti for vores medlemmers udbetaling af feriepengene.
Hvad betyder det for mig som arbejdsgiver
Som arbejdsgiver betyder det, at du kan beholde feriepengene på virksomhedens egen konto, indtil udbetaling skal ske i stedet for løbende at indbetale dem til Feriekontoen – og på den måde forøge din likviditet.
Som ansat
Som ansat i en virksomhed, der er medlem af Dansk Håndværk, kan du i visse tilfælde få dine feriepenge udbetalt af Dansk Håndværk. Betingelserne for, at du kan benytte feriegarantien fremgår herunder.
- Din arbejdsgiver er medlem af Dansk Håndværk.
- Din arbejdsgiver er gået konkurs eller mangler vilje til at udbetale dine feriepenge.
- Du har ikke et krav om manglende løn.
Hvis dit feriepengekrav stammer fra en virksomhed, der er gået konkurs efter den 1. juli 2013, og du tillige har et lønkrav for samme periode, skal feriepengekravet rettes direkte mod Lønmodtagernes Garantifond, jf. overenskomstens § 67, stk. 7.
Nødvendig dokumentation som ansat
Når du som ansat indsender dit krav, skal du vedlægge følgende dokumenation.
- En udfyldt og underskrevet transporterklæring og en anmeldelse om manglende feriegodtgørelse. Disse kan downloades nedenfor.
- Dokumentation for dit krav i form af lønsedler. Har du ikke lønsedler fra virksomheden, kan du medsende et print af din e-indkomst, som kan findes på SKATs hjemmeside.
- Et udskrift fra Feriepengeinfo, som viser, hvad du har til gode hos virksomheden og eventuelt, hvad virksomheden måtte have indbetalt til FerieKonto.
- Oplysninger om dig selv, herunder e-mailadresse, postadresse og kontonummer. Bemærk, at Dansk Håndværk ikke har adgang til NemKonto.
Kort & Godt-metoden – en samarbejdsmodel rettet mod byggebranchen
Kort & Godt-metoden kan benyttes kvit og frit af uddannelsesinstitutioner, håndværkere og virksomheder inden for byggeriet, hvor mange forskellige faggrupper og virksomheder skal samarbejde.
Lyt til Den Nysgerrige Håndværker
En podcast der søger sine svar i dialogen med dygtige fagpersoner, som alle har stor viden om, hvordan vi sammen styrker den danske håndværksbranche.