Mediation er et effektivt og billigt alternativ til at gå i retten
Mediation er at løse en konflikt uden at skulle i retten. Målet er en løsning inden for kort tid og med få omkostninger. Målet er at undgå, at en retssag kvæler virksomheden.
De fleste virksomhedsejere vil hellere bruge deres tid og energi på at drive forretning end på at gå i retten. Og de fleste virksomhedsejere vil hellere bruge pengene på at opbygge og udvikle deres virksomhed end på advokater. Retssager tager tid, dræner virksomheden for energi og koster en formue. Nogle gange tager en retssag livet af virksomheden.
Mediation er professionel hjælp til at løse en konflikt, uden at der går “juristeri” i sagen og uden at man skal i retten. Parterne kender bedst selv deres sag, og i en mediation får de selv lov at forklare, hvordan de ser sagen. Mediators rolle er at hjælpe med at finde frem til en løsning, som begge parter kan se sig selv i.
De fleste konflikter er egnet til mediation – også selvom I står stejlt over for hinanden. Statistikken viser, at når parterne prøver mediation, så løses 75 % af sagerne.
Når parterne siger JA til mediation, siger de også JA TAK til at sagen skal løses, og så hjælpe mediator med forhandlingerne og skaber det rum, hvor løsningen findes.
Mere om din medlemsfordel
Skal man have sin egen rådgiver med til mediation?
Man behøver ikke at have sin egen advokat eller anden rådgiver med til en mediation. Men parternes advokater/rådgivere er velkomne til at være med og kan være en god støtte under mediationen.
Hvor lang tid tager en mediation?
En mediation kan arrangeres i løbet af få dage, og selve mediationen tager typisk en halv dag. Det er derfor et meget hurtigt og effektivt alternativ til en retssag.
Hvordan foregår mediationen?
Mediationen styres af en mediator, som sikrer, at begge parter kommer til orde. Mediator sikrer fremdrift i sagen. Hvis parterne ikke har deres egne advokater med, så hjælper mediator med at skrive aftalen ned, når parterne er enige.
Mediation er frivilligt – ingen kan tvinges til at deltage i en mediation.
Det, der siges under mediationen er fortroligt og kan ikke bruges i en retssag.
Mediationsprocessen:
Hvad koster mediation som medlem i Dansk Håndværk?
Mediationsinstituttet (MI) har i samarbejde med Dansk Håndværk udviklet en startpakke til små og mellemstore bygge- og håndværksvirksomheder. Startpakken koster 10.500 kr. ekskl. moms og indeholder en rabat på udpegningsgebyret og et lavere minimumshonorar til mediator.
Startpakken omfatter 2 timers mediation + ½ times forberedelse. Er der behov for yderligere tid, faktureres det efter medgået tid. Honoraret faktureres med halvdelen til hver part, medmindre andet er aftalt.
Gratis og uforpligtende formøder
Hvis I ikke er helt klar til mediation, kan I starte med et gratis og uforpligtende formøde. Formålet med formødet er at afklare de uenigheder, som står i vejen for at få udpeget en mediator. Formøderne varetages af en mediator og foregår som udgangspunkt via TEAMS.
Det kan feks. bruges, hvis der ikke helt er enighed mellem parterne om at gå i mediation. Eller der ikke er enighed om, hvor i landet selve mediationen skal foregå – eller hvem der skal udpeges som mediator.
Fortrolighed
Alle oplysninger, som afgives i forbindelse med sagens behandling ved MI er underlagt fortrolighed.
Kom i gang – kontakt Mediationsinstituttet
Forud for kontakt til Mediationsinstituttet udfyldes udpegningsskema, som sendes til Mediationsinstituttet på admin@mediationsinstituttet.dk
Hvis I/parterne ikke er helt klar til mediation, kan I starte med et gratis og uforpligtende formøde.
Pension er vigtigt for alle selvstændige
Som medlem i Dansk Håndværk har du adgang til personlig rådgivning om pension og de forsikringer, der er knyttet til en ordentlig pensionsordning.
Målrettet lederuddannelse
Effektiv ledelse er fundamentet for at lave godt håndværk og have en god forretning. Dansk Håndværks lederuddannelse ruster dig og dine ledende medarbejdere.
