Rådgivning til dig og din virksomhed

Få gratis hotline om skat og selskabsret. Få hjælp til generations- og ejerskifte. Få hjælp til at inddrive småkrav. Få hjælp til testamente og ægtepagt. Og mere til.

Som medlem i Dansk Håndværk er hjælpen lige ved hånden ved en lang række emner, som er vigtige at have styr på som selvstændig. Vi har allieret os med samarbejdspartnere, som sikrer dig den bedste rådgivning enten gratis eller på fordelagtige vilkår. Du skal blot huske at oplyse, at du er medlem i Dansk Håndværk.

Her får du rådgivning målrettet dig som ejerleder og selvstændig

Gratis hotline om skat og selskabsret

Dansk Håndværk yder ikke rådgivning inden for skat og selskabsret, men du kan som medlem alligevel få svar på dine spørgsmål om skat og selskabsret – helt gratis.

Vi har en aftale med skatteafdelingen i TVC Advokatfirma, hvor du kan vende skatte- og afgiftsretlige spørgsmål. Denne service inkluderer gratis telefonsamtaler på op til 15 minutter, hvor aktuelle problemstillinger og sager kan drøftes, uden at TVC leverer en egentlig rådgivning.

Aftalen indebærer, at du som medlem kan få vurderet din skatte-, moms- eller afgiftssag gratis.

Hvis Skatteforvaltningen, herunder f.eks. Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen, har skrevet til dig eller din virksomhed om ændring af skat, moms eller andre afgifter, er du dermed altid velkommen til at få de uvildige eksperter til at vurdere, om det skrevne også er rigtigt.

Vedrører din henvendelse en tvist med Skatteforvaltningen, herunder nærmere førelsen af en skatte- eller afgiftssag, vil du eller din virksomhed i den forbindelse få en gratis vurdering af:

  • mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen.
  • de omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen, herunder rådgivning om tilskud til sagsførelsen.
  • hvilke konsekvenser det har, hvis sagen ikke videreføres, herunder særligt risikoen for en efterfølgende straffesag.

Afklaring af disse problemstillinger vil blive forlagt for dig på et virtuelt eller fysisk møde, hvor du vil have mulighed for at få en dialog med den i Skatteafdelingen, der har vurderet sagen. Vurdering og møde er gratis for dig som medlem.

TVC Advokatfirma
Med over 20 jurister har Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma på alle relevante skatteretlige områder en eller flere personer, der har særlig indsigt inden for netop det pågældende område. TVC Advokatfirma har siden 1988 rådgivet og ført sager inden for specialet skatter og afgifter, og har derfor et indgående kendskab til håndtering af tvister med Skatteforvaltningen.

Få styr på din familie- og arveretlige situation

Har du sørget for at sikre dig selv og dine nærmeste?

Er din virksomhed sikret, hvis du skal skilles?

Som medlem af Dansk Håndværk får du 20% hos A.S.K Juridisk Hus.

Med Dansk Håndværks samarbejde med A.S.K Juridisk Hus kan du få hjælp til de udfordringer, vores moderne familieformer kan give. Det kan have store konsekvenser, hvis man ikke har fået styr på testamentet, eller man som virksomhedsejer skal skilles, men ikke har en ægtepagt – dette blot for at nævne et par eksempler.

Medlemspris for en ægtepagt er 2.996 kr. med 20% rabat. Et testamente er ligeledes 2.996 kr. med 20% rabat.

Ejerskifte

Overvejer du at sælge din virksomhed eller forberede salg, så den måske kan blive mere værd – eller vil du vide mere om det praktiske i selve salgsprocessen, så har du som medlem af Dansk Håndværk mulighed for et gratis indledende, personligt og uforpligtende møde med Dansk Firma Børs. På mødet drøftes dine forventninger, og du får mere at vide om processen i forhold til din og din virksomheds forhold.

Dansk Firma Børs tilbyder kvalificeret og seriøs hjælp til virksomheder, der vil sælge eller måske ønsker et par år til at salgsmodne virksomheden. Dansk Firma Børs har selvskrevet en fortrolighed over for deres klienterne og arbejder diskret med at sætte de rigtige parter sammen.

Med partnere fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland er Dansk Firma Børs landsdækkende. Du er velkommen til at kontakte den af partnerne, der passer dig bedst i forhold til din geografiske placering.

Det forberedte ejerskifte – exitplan – en sikker fremtid for dig og din virksomhed

Inddrivelse af småkrav når en kunde ikke vil betale 

Hvis en kunde nægter at betale en faktura på under 50.000 kr., opgiver mange håndværksmestre at indlede en retslig proces. For udgifterne ved at føre sagen vil hurtigt overstige de 50.000 kr. Men med hjælp fra SmallClaims, kan det faktisk betale sig at forfølge småkrav.

SmallClaims gør brug af moderne teknologi som bl.a. machine learning og intelligente processer for at automatisere tidligere manuelt udførte opgaver. Dertil kommer naturligvis flere års praktisk erfaring i førelse af småsager og et indgående kendskab til retslige processer ved domstolene.

Sammenlagt betyder det, at SmallClaims kan nedsætte omkostningerne, så det kan betale sig at anlægge en sag om selv små beløb. Dermed har SmallClaims gjort inddrivelse af småkrav ved anlæggelse af retssager til en plus-forretning.

Hvad koster det?
Hvis sagen vindes, opkræver SmallClaims kun 35% af det beløb, som modparten skylder dig. Den normale pris er 45% af beløbet, men medlemmer af Dansk Håndværk får rabat. Risikoen ved at føre sagen er derfor lille og begrænser sig til retsafgiften, som aldrig beløber sig til mere end 750 kr. Retsafgiften bliver pålagt modparten, hvis sagen vindes. Tabes sagen, vil der i nogle tilfælde skulle ske betaling af retsomkostninger til modparten, men det ligger i langt de fleste tilfælde mellem 1.000 til 3.000 kr.

Intern udvikling af medlemsvirksomheder

LivingLean er specialister i at sikre et godt samarbejde og en god organisering mellem byggeriets aktører. Dansk Håndværk har indgået et samarbejde med LivingLean om at gøre din virksomhed stærkere med gode processer, planlægning og kommunikation. Der tages afsæt i de dagligdags udfordringer, virksomheden oplever, og der er fokus på at øge produktiviteten og dermed lønsomheden.

Start med et gratis afklaringsmøde
Som medlem af Dansk Håndværk kan du altid booke den første time gratis til en uformel og uforpligtende snak om de ønsker, virksomheden har. Der tages en snak om, hvad I gerne vil ændre.

Forløbet drives af LivingLean sammen med jer. Eventuel økonomi afregnes direkte med LivingLean. Den rabat, I opnår som medlem af Dansk Håndværk, fremgår herunder.

Kom godt i gang til en fast pris
3 timers sparring (samlet eller individuelt) hvor virksomheden vælger emnet og indsatser. Samlet bekøb 3.360 kr. ekskl. moms.

3 timers workshop inkl. forberedelse, opfølgning og 20% rabat til medlemmer af Dansk Håndværk: 3.360 kr. ekskl. moms.

Klippekort med stor fleksibilitet.
Med et klippekort vælger I selv, hvornår og til hvad I ønsker hjælp. LivingLean giver 20% rabat til medlemmer af Dansk Håndværk. Klippekort med 10 timer inklusive rabat 11.200 kr. ekskl. moms.

Optimer de tre vigtigste arbejdsgange
Vælg tre arbejdsgange, som I ønsker at optimere (f.eks. tilbud, materialer, fakturering). Sammen med medarbejderne kortlægges arbejdsgangene hos jer. Hver arbejdsgang forbedres, så den giver mindre spild og færre fejl. Forbedringsforslag indsamles, og forbedringsindsatsen igangsættes med det samme.

Workshop inkl. forberedelse, opfølgning og 20% rabat til 6.720 kr. ekskl. moms.

Andre temaer til din virksomhed:

  • Kortlægning og optimering af virksomhedens forretningsprocesser
    De daglige arbejdsgange er vigtige for et effektivt flow med få fejl og god indtjening. Minimer tidsspild og styrk arbejdsglæden. Sammen med ledelse og medarbejdere kortlægger vi de nuværende arbejdsgange. Vi identificerer de steder, hvor der opstår fejl, ventetid og dobbeltarbejde, og sammen finder vi forbedringer, så arbejdsgangen hænger bedst muligt sammen til glæde for kunden og jer. Det hele visualiseres og optimeres på praktisk vis via brown-paper-metoden (procesplaner).
  • Kompetenceafdækning
    Få overblik over det grundlæggende kompetencebehov. Uanset, om man er mange eller få ansatte, er der behov for mange forskellige kompetencer i dagligdagen. Indsatsen sammenholder jeres kompetencebehov med de faktiske kompetencer. Er der tegn på mangler eller flaskehalse, udarbejdes der planer for en opkvalificering af medarbejdere eller rekruttering. Det giver også mulighed for et fokus på at fastholde de gode medarbejdere.
  • Ledersparring
    Hvis jeres ønske om udvikling, bedre bundlinje, vækst eller anden udvikling skal ske fyldest, er lederens rolle og indsats helt afgørende. Vi oplever igen og igen: ”Som mester, så svende”. Derfor er det afgørende, at ledelsen går foran og viser vejen. Selvom man ikke altid kender vejen, er ledelse og tydelighed vigtigt for at fastholde resultaterne.