De kraftige prisstigninger skaber stor usikkerhed om, hvem der bærer den økonomiske risiko. Her får du vejledning.

De stigende materialepriser skaber betydelig usikkerhed i byggebranchen, særligt omkring hvem der bærer risikoen for prisstigninger – kunde, entreprenør eller leverandør.
Da mange mener, at prisstigningerne skyldes krigen i Iran, kan der opstå den misforståelse, at risikoen ligger hos kunden, fordi krig forbindes med force majeure. Dette er dog ikke korrekt. Hvis man er bekymret for prisstigninger på materialer, bør man derfor sikre sig, at den pågældende entrepriseaftale giver sikkerhed mod pludseligt stigende materialepriser.
Med en ny vejledning giver Dansk Håndværk et overblik over de vigtigste regler og aftaleformer, herunder leverandørers prisfastsættelse, aftaler med forbrugerkunder samt entrepriseaftaler med erhvervskunder under AB18, og forklarer, hvornår og hvordan prisstigninger kan håndteres eller videreføres.
Formålet er at give dig et klart billede af, hvornår priser er bindende, hvornår de kan reguleres, og hvordan du bedst sikrer dig kontraktmæssigt, så du undgår ubehagelige overraskelser i dine byggeprojekter.
Få adgang til vejledningen nedenfor, og husk at du altid kan genfinde vejledningen ved at søge på “prisstigninger”.
