Nyd foråret i Lærlingenes Hus på Bornholm

Som medlem i Dansk Håndværk eller SMVdanmark har du adgang til at leje Lærlingenes Hus til både private ophold og til ture med firmaet.

Med 180 graders havudsigt til Østersøen og kun 300 meter til den dejligste sandstrand venter der en helt unik oplevelse i Tejn – Allinge på skønne Bornholm.

Det gamle bindingsværkshus står imponerende smukt. I Lærlingenes Hus forenes gode håndværkstraditioner med moderne bekvemmeligheder. Med 5 soveværelser og i alt 10 sovepladser kan du samle familie og venner eller lade firmaturen gå til Bornholm.

Huset har 2 store opholdsrum, 2 badeværelser, et stort moderne køkken og en skøn tagterrasse. Huset er udstyret med opvaskemaskine, vaskemaskine, WIFI og tv.

Vælg mellem halve eller hele uger

  • Torsdag kl. 14 til søndag kl. 10 > halv uge til 5.500 DKK.
  • Søndag kl. 14 til torsdag kl. 10 > halv uge til 4.500 DKK.
  • Søndag kl. 14 til søndag kl. 10 > hel uge til 10.000 DKK.
  • Torsdag kl. 14 til torsdag kl. 10 > hel uge til 10.000 DKK.

Højsæson

Søndag kl. 14 til søndag kl. 10 > hel uge til 15.000 DKK.

Vinterferien (uge 7 og 8), påskeugen (marts/april), skolernes ferieuger (uge 27-32), skolernes efterårsferie (uge 42), jul og nytår (uge 51 og 52).

Til priserne ovenfor kommer et tillæg for rengøring på 1.275 DKK inkl. moms.

Ejerleder Christian nød ferien med familien, 3 sønner og hustru, samt venner i Lærlingenes Hus på Bornholm.

Læs også

  • Byggeriet hilser økonomiaftale velkommen

    Det er netop meddelt at kommunernes anlægsramme næste år hæves med 2 milliarder til 22,3 mia. kr. Det er en del af den økonomiaftale med KL, som finansministeren netop har offentliggjort. Direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen siger i den forbindelse:

    Læs mere

  • Nu skal virksomhederne ligefrem betale for yderligere bøvl

    – Din virksomhed er udvalgt til affaldstilsyn den 5. juni. Du skal forberede tilsynet samt stille en medarbejder til rådighed mens det varer. Ud over dine egne udgifter til administration og løn, skal du betale 2.700 kr. for at dække vores omkostninger til forberedelse, gennemførelse, kørsel samt efterfølgende rapportering. Med venlig hilsen Din kommune

    Læs mere

  • Lars viser rundt i Lærlingenes hus

    Begejstringen hos tømrermester og bestyrelsesmedlem Lars Mouritsen var til at tage og føle på, da han og fruen for nylig besøgte Lærlingenes Hus på Bornholm.

    Læs mere