Nyd sommeren i Lærlingenes Hus på Bornholm
Uanset om du søger ferie med eventyr og naturoplevelser eller ren afslapning med familien, vil huset kunne opfylde dine feriedrømme.
Som medlem i Dansk Håndværk og SMVdanmark har du mulighed for at booke Lærlingenes Hus på Brinkevej 10 i Tejn – Allinge. Her får du alle moderne bekvemmeligheder og historiens vingesus under samme tag.
Midt i den smukke natur, med panoramaudsigt over Østersøen og tæt på den fineste sandstrand er huset ideelt til både familieferier med eventyrlige oplevelser og hyggelige weekender.
Det historiske bindingsværkshus fra 1887 er nænsomt bragt tilbage til livet gennem et større udviklingsprojekt, som Dansk Håndværk har gennemført i samarbejde med Realdania og 26 lærlinge fra vores medlemsvirksomheder. Resultatet er et hus, hvor klassiske håndværkstraditioner møder nutidens krav til komfort og kvalitet. Alt er gennemtænkt – og alle moderne bekvemmeligheder er på plads.
Huset byder blandt andet på:
- Storslået 180 graders havudsigt.
- 5 charmerende soveværelser med 8 senge + 2 opredninger.
- 2 rummelige opholdsrum og 2 badeværelser.
- Et moderne, veludstyret køkken med opvaskemaskine.
- WiFi, tv og vaskemaskine.
- Kun 300 meter til en skøn sandstrand.
- Balkon med udsigt over Østersøen.
Du kan booke huset i både halve og hele uger året rundt – uanset om du søger ferie med eventyr og naturoplevelser, faglige rammer eller et sted til fordybelse.
Se ledige tidspunkter, priser m.v. på
Ejerleder Christian nød ferien med familien, 3 sønner og hustru, samt venner i Lærlingenes Hus på Bornholm.
