5-trins-modellen

Trin 1 handler om at skabe et solidt fundament for jeres arbejde med bæredygtighed og ESG. Det indebærer, at I først bliver enige om jeres ambitioner:

Hvorfor vil I arbejde med bæredygtighed, og hvad vil I opnå?

Dernæst vurderer I jeres nuværende ledelsesgrundlag og strategi for at se, hvordan bæredygtighed allerede passer ind, og hvor der er behov for justeringer.

Et klart udgangspunkt gør det nemmere at prioritere indsatser, engagere medarbejdere og sikre, at arbejdet bliver en integreret del af virksomhedens retning og beslutninger.

Grundlag og ambitioner

• Hvad er et realistisk ambitionsniveau for arbejdet med bæredygtighed og ESG?
• Hvordan skaber vi forståelse og enighed i organisationen om arbejdet med bæredygtighed og ESG?

Ledelse og bestyrelse

• Har vi den nødvendige viden og forståelse om bæredygtighed og ESG til at kunne starte processen, definere indsatsområder samt sætte og nå relevante mål?
• Har vi den nødvendige viden og forståelse om bæredygtighed og ESG til at kunne tænke strategisk og taktisk ift. bæredygtighed?
• Har vi kompetencerne til at kunne udvikle vores medarbejdere og skabe en kultur, hvor bæredygtighed er en del af dagligdagen?
• Har vi kompetencerne til at kunne kommunikere bæredygtighedsemner og initiativer til organisationen på en måde, så medarbejderne engageres og tager ansvar?
• Har vi kompetencerne til at udvikle processer og løsninger med fokus på bæredygtighed?

Strategi

• Hvordan kan bæredygtighed og ESG indarbejdes i vores vision, mission og mål?
• Hvordan kan vi tilpasse vores strategi og forretningsplan så bæredygtighed og ESG bliver en integreret del heraf?

Trin 2 handler om at forstå, hvor godt jeres interne drift og struktur understøtter arbejdet med bæredygtighed og ESG. Det betyder, at I bør vurdere, hvordan processer, roller, ansvarsområder og samarbejdsformer fungerer i praksis.

Har I de rette arbejdsgange, systemer og ressourcer til at integrere bæredygtighed i hverdagen? Hvor er der styrker, og hvor er der barrierer?

En klar vurdering af den interne organisering giver jer et realistisk billede af, hvad der skal justeres, for at indsatsen kan forankres effektivt og skabe resultater.

Drift (miljømæssig bæredygtighed)

• Vurdér jeres ressourceforbrug i forhold til energi, vand og materialer. Hvor meget bruger vi? Hvordan bruger vi det? Hvordan kan vores forbrug reduceres eller omlægges?
• Vurdér jeres affaldshåndtering. Hvordan håndterer og sorterer I jeres affald? Hvordan genanvendes materialer? Hvordan håndteres farlige stoffer?
• Vurdér jeres leverandører og underentreprenører: Hvordan arbejder de med bæredygtighed og ESG? Hvad kan de dokumentere? Hvordan stiller I krav til dem i forhold til fx miljø, arbejdsforhold, dokumentation mv.?
• Produktions- og serviceprocesser: Er der miljøpåvirkninger (CO2, kemikalier osv.) fra virksomhedens ydelser/produkter?
• Kørsel og logistik: Hvordan ser kørselsmønstre ud (intern og ekstern)? Kan der optimeres eller skiftes til grønnere alternativer?
• Kundeforventninger: Er der krav fra kunder om dokumentation af bæredygtighed/ESG?

Styring og struktur (governance)

• Hvordan er vores nuværende processer, kontroller og ansvarsområder tilrettelagt – og understøtter de arbejdet med bæredygtighed og ESG?
• Hvordan involverer vi relevante interne og eksterne interessenter i vores arbejde med bæredygtighed og ESG, så det skaber mest mulig værdi og retning?
• Hvilke ressourcer og kompetencer mangler bestyrelse, ledere og medarbejdere for at kunne arbejde effektivt med bæredygtighed og ESG?
• Hvordan sikrer vi gennemsigtighed og ansvarlighed gennem vores interne og eksterne kommunikation og rapportering?
• Hvordan kan nudging understøtte og motivere bæredygtig adfærd i dagligdagen?
• Hvilke principper for intern uddannelse og vidensopbygning har vi brug for, så alle er med til at løfte opgaven?
• Hvordan vil vi evaluere og tilpasse vores strategier, tiltag og politikker, så de løbende er effektive og relevante?

Trin 3 handler om at sikre, at organisationen er klar til at omsætte ambitioner til handling. Det betyder, at I skal vurdere, hvordan ansvar og roller fordeles i dag, og hvordan der skabes tydelighed omkring, hvem der gør hvad i arbejdet med bæredygtighed og ESG. Samtidig er det vigtigt at afklare, hvilke kompetencer I allerede har i virksomheden, og hvor der eventuelt er behov for ny viden eller træning.

En klar organisatorisk forankring gør det nemmere at gennemføre konkrete initiativer og skabe varige forbedringer.

Organisation, ansvar og kompetencer

• Hvilke organisatoriske udfordringer og muligheder kan påvirke vores bæredygtigheds- og ESG-indsats mest?
• Hvilken viden og kompetencer har vores medarbejdere brug for, for at kunne bidrage og tage ejerskab til arbejdet med bæredygtighed og ESG?
• Hvordan måler vi på og følger op på det fysiske arbejdsmiljø i virksomheden?
• Hvordan måler vi på og følger op på det psykisk arbejdsmiljø i virksomheden?
• Har vi en politik for lokalt engagement og samfundsansvar?
• Hvilke politikker og programmer for lærlingeuddannelse og efteruddannelse har vi, og hvilke mangler vi?
• Hvordan fordeler vi roller og ansvar for bæredygtighed og ESG mellem bestyrelse, ledelse og daglig drift?
• Hvem kan fungere som bæredygtighedsambassadører i virksomheden, og hvordan identificerer vi dem?

Trin 4 handler om at skabe klarhed omkring krav og forventninger i jeres værdikæde. Start med at vurdere, hvilke bæredygtigheds- og ESG-krav I møder fra forskellige kundesegmenter, og hvordan de påvirker jeres drift og tilbud.

Dernæst overvej, hvilke krav I selv kan stille til leverandører og underentreprenører for at sikre, at bæredygtighed og ESG implementeres hele vejen gennem projekterne. Disse vurderinger hjælper med at skabe ansvarlighed, styrke samarbejdet og sikre, at indsatser giver effekt i hele jeres værdikæde.

Kravstillelse fra vores kunder

• Hvilke konkrete bæredygtigheds- eller ESG-krav stiller vores kunder? (fx CO₂-reduktion, energiforbrug, materialevalg – og dokumentation, social ansvarlighed)
• Er kravene lovpligtige, branchestandarder eller frivillige forventninger?
• Hvilke krav kan vi dokumentere i dag, og hvilke skal vi kunne dokumentere fremover?
• Hvilke interne processer eller data skal vi have på plads for at kunne leve op til kravene?
• Hvilke områder af vores drift er mest påvirket af kundernes krav?
• Kan vi bruge kundernes krav som en mulighed for at skabe forretningsfordele eller differentiere os?

Kravstillelse over for vores leverandører og underentreprenører

• Hvilke bæredygtigheds- og ESG-krav er relevante at stille over for vores underentreprenører og leverandører, så vi lever op til vores kunders krav (materialer, arbejdsmiljø, kørsel, affald mv.)?
• Hvordan sikrer vi, at vores underentreprenører og leverandører kan dokumentere overholdelse af kravene?
• Hvordan kan vi på en simpel måde følge op på og monitorere deres indsats?
• Hvordan kan kravene til underentreprenører og leverandører skabe synergier med vores egne ESG- og bæredygtighedsmål?
• Hvordan kan vi kommunikere kravene klart og realistisk, så samarbejdet styrkes frem for hindres?

Trin 5 handler om at sikre, at bæredygtighed og ESG bliver en aktiv del af jeres samarbejdsaftaler med kunderne og de projekter, som I er involveret i. Det betyder, at I bør vurdere, hvordan principper for bæredygtighed kan integreres allerede i projektforberedelsen, fx ved valg af materialer, planlægning af affaldshåndtering og -sortering, valg og inddragelse af underentreprenører, generelt i udførelsesfasen samt i forhold til, hvordan der evalueres efter projektets afslutning.

På den måde bliver bæredygtighed ikke blot en overordnet strategi, men en praktisk del af den daglige leverance til kunderne, hvilket både skaber værdi og styrker virksomhedens troværdighed.

Partnerskab og projektforberedelse

• Indeholder samarbejdsaftalen specifikke principper og (dokumentations-)mål for bæredygtighed og ESG i projektet?
• Er der udpeget ESG-kontaktpersoner hos begge parter?
• Foreligger der en kortlægning af nuværende ESG-status på bygningen?
• Indgår bæredygtighed som vurderingsparameter i valg af materialer og løsninger?
• Er bæredygtigheds- og ESG-mål for projektet kvantificeret (fx affaldsreduktion, CO₂-besparelse, lærlingeandel)?

Miljø (Environment)

1. Materialer og ressourcer

Er der opsat krav om valg af minimum X% materialer med tredjepartsdokumenteret miljøprofil (EPD, FSC, Cradle2Cradle)?

Er der opsat kriterier for anvendelse af genbrugsmaterialer hvor teknisk og økonomisk muligt?

Er der opstillet retningslinjer og mål for systematisk begrænsning af miljøbelastende materialer?

Inkluderer leverandørkrav krav til sporbarhed på oprindelse og transportafstand?

2. Affald og ressourceoptimering

Udarbejdes der en affaldsplan, herunder sorteringsfraktioner og genanvendelsesmål min X-% af affald genanvendt eller genbrugt?

Føres der digital log for affaldsmængder og bortskaffelsesmetoder?

Er præfabrikation eller modulopbygning vurderet for at reducere spild?

3. Energi og klima

Estimeres og minimeres projektets energiforbrug via optimeret tidsplan og logistik?

Er der sat mål for fossilfri drift (el-værktøj, el-biler, grøn energi), hvor muligt?

Beregnes klimapåvirkning (CO2) og opsættes mål for reduktion i forhold til standardreference?

Dokumenteres energiforbedringer for bygninger (kWh/m²/år før/efter)?

Sociale forhold

1. arbejdsmiljø

Er der udarbejdet en arbejdsmiljøplan med fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø?

Er der defineret rammer for uddannelse og instruktion i bæredygtig byggepraksis og sikkerhed for medarbejdere, der arbejder på projektet?

Er der indgået aftale om monitorering og håndtering af arbejdsulykker og nærved-hændelser?

2. Uddannelse og mangfoldighed

Hvor stor en %-del af arbejdstimer udføres af lærlinge?

Fremmer projektparterne diversitet og beskæftigelse af sårbare grupper, hvor muligt i projektet?

3. Brugerhensyn og inddragelse

Ved beboede ejendomme: Er der udarbejdet en plan for beboerinvolvering og kommunikation?

Gennemføres der en brugertilfredshedsmåling efter projektafslutning?

Ledelse og forretningsetik (Governance)

1. Organisation og ledelse

Er bæredygtigheds- og ESG forankret i projektledelsen og opfølgningsstrukturen?

Er bæredygtigheds- og ESG-indsatser evalueres på interne byggemøder?

2. Leverandør- og underentreprenørstyring

Lever underentreprenører op til bæredygtigheds- og ESG-krav og er der underskrevet code of conduct og kodeks for ansvarlig leverance?

Er der dokumentation for løn-, arbejds- og miljøforhold hos underentreprenører?

3. rapportering og transparens

Indsamles og rapporteres bæredygtigheds- og ESG-data ved projektets afslutning i standardforrmat?

Er der opstillet retningslinjer for, hvordan afvigelser fra mål dokumenteres og forklares?

Er der mulighed for uafhængig audit af bæredygtigheds- og ESG-dokumentation?

Eksempler på kriterier for indikatorer, målbarhed og mål i relation til kunder, projekter og samarbejder