Konsekvenserne kan blive fatale for virksomheder, der bliver involveret i svindel med skat og moms uden at vide det: Nægtet momsfradrag, personlig ledelseshæftelse, store efterregninger og i alvorlige tilfælde straffesager.

Skattestyrelsen kalder det kædesvig, og alle virksomheder, der køber fremmed arbejde, kan risikere at blive involveret.

Det satte Dansk Håndværks fokus på i et webinar den 29. oktober 2026, hvor souchef Line Haslev og souschef Klaus Bo Petersen fra Skattestyrelsen holdt oplæg.

Se optagelsen fra webinaret herunder og få en opsummering nedenfor.

Hvad er kædesvig – og hvorfor rammer det byggebranchen?

Kædesvig defineres som handel med arbejdskraft, hvor der indgår skatte- eller momssvindel i mindst ét led i handelskæden. Svindlen faciliteres ofte af stråmandsvirksomheder, gennemstrømningsselskaber og såkaldte fakturafabrikker, som ikke har nogen reel forretningsmæssig aktivitet ud over at udstede falske eller fiktive fakturaer.

Byggebranchen er særligt udsat, fordi branchen er kendetegnet ved et stort behov for arbejdskraft og en udbredt brug af underleverandører. Faktisk relaterer cirka en tredjedel af alle Skattestyrelsens igangværende sager om kædesvig sig til virksomheder i byggebranchen.

Skattestyrelsen skelner overordnet mellem to former for kædesvig:

• Kædesvig uden levering (rene fiktive fakturaer): Sager hvor en virksomhed bevidst køber papirfakturaer for at skaffe kontanter til fx sort løn eller hvidvask.
• Kædesvig med levering: Sager hvor en undergrunds- eller uregistreret leverandør reelt udfører arbejdet på byggepladsen, men hvor fakturaen udstedes gennem en fakturafabrik for at skjule det reelle ejerforhold og undgå skat og moms.

Selv ved “i god tro” klapper fælden

Mange virksomheder tror fejlagtigt, at de er i sikkerhed, så længe arbejdet på byggepladsen er udført tilfredsstillende, og fakturaen er betalt via bankoverførsel. Men hvis fakturaen stammer fra en fakturafabrik fanger bordet.

En dom fra Højesteret i 2019 slår fast, at en virksomhed nægtes momsfradrag, hvis fakturaen er fiktiv – også selvom virksomheden har handlet i god tro og reelt har fået arbejdet leveret.

Derudover er reglerne skærpet pr. 1. januar 2024, så ledelsen kan risikere personlig hæftelse for selskabets skatte- og momsgæld, hvis der er trukket fiktive fakturaer fra i regnskabet.

“Preben”-fælden: Når den kendte leverandør skifter CVR-nummer

Et af de mest klassiske eksempler på, hvordan godtroende virksomheder trækkes ind i svindel, handler om den velkendte samarbejdspartner.

Klaus Bo Petersen fra Særlig Kontrol 7 i Skattestyrelsen forklarer mønstret:

– Vi ser rigtig tit, at man har en fast leverandør, som man kender godt og har tillid til. Pludselig kommer leverandøren og siger, at hans selskab har problemer med banken eller er under afvikling, men at han fortsat kan levere de samme folk – fakturaen kommer bare fra et nyt selskab. Hvis dette skifter igen efter tre-fire måneder, er der næsten med garanti tale om kædesvig. Det er altså ikke altid nok at kende personen – man skal også kende den virksomhed, der faktureres fra

Line Haslev fra Særlig Kontrol 5 supplerer om betydningen af dokumentation:

– Når vi kontrollerer, hører vi tit: ‘Det var Petersen, der altid leverede til mig, men han havde lige problemer med sin konto, så vi fik midlertidigt fakturaen fra et andet firma.’ Det skal man simpelthen ikke hoppe på – det er et af de mest tydelige faresignaler. Og hvis man ikke har gemt skriftlig korrespondance, aftaler eller timesedler, ender man i den rigtig slemme kasse, hvor man ikke engang kan bevise, at der er sket en levering.

Kontrakten og mavefornemmelsen er dit bedste værn

Skattestyrelsen stiller ikke lovkrav om bestemte undersøgelser, men understreger, at en grundig egenkontrol (due diligence) er helt afgørende for at undgå økonomiske smæk.

Klaus Bo Petersen opfordrer til at bruge kontrakten som et aktivt filter:

– Sæt klare betingelser ind i dine kontrakter. Kræv dokumentation for moms- og A-skatteregistrering, kræv at bankkontoen tilhører aftaleparten, og stil krav om, at opgaven ikke må udliciteres videre uden din godkendelse. Når man stiller de krav fra start, hopper de mest flossede aktører ofte fra, allerede inden aftalen indgås.

Klaus Bo Petersen opsummerer det gyldne princip:

– Hvis et tilbud virker for godt til at være sandt, så er det det ofte.