Konference sætter fokus på nye veje til flere hænder i byggeriet

Kom med på konferencen i december arrangeret af Byggeriets Dialogforums og vær med til at finde ud af, hvordan vi gør håndværkere til fremtidens stjerner.

Vision 2030 konference.

Hvordan sikrer bygge- og installationsbranchen den nødvendige arbejdskraft i fremtiden?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når VISION 2030 – Nye veje til flere hænder i byggeriet afholdes torsdag den 10. december 2026 i København. Konferencen er arrangeret af Byggeriets Dialogforum og samler eksperter, organisationer og brancheaktører til en dag med fokus på rekruttering, fastholdelse og fremtidens arbejdsmarked.

Byggeriet står over for en voksende mangel på arbejdskraft. Store årgange nærmer sig pension, færre unge vælger erhvervsuddannelserne, og branchen har fortsat udfordringer med at tiltrække kvinder, personer med anden etnisk baggrund og nye målgrupper generelt. Samtidig forventes kunstig intelligens at ændre arbejdsmarkedet markant og skabe nye muligheder for håndværksfagene.

Konferencen sætter blandt andet fokus på fremtidens arbejdsmarked, konsekvenserne af AI, mulighederne for at rekruttere arbejdskraft fra Europa samt indsatser for at få flere kvinder og lærlinge ind i branchen. På programmet er oplæg fra blandt andre Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Anders Hvid fra DareDisrupt, Nina Groes fra Divers og trendforsker Julia Lahme.

Deltagerne får også mulighed for at drøfte, hvordan byggeriet kan udvikle sig til en branche, som flere har lyst til både at vælge og blive i. Et centralt tema bliver, hvordan håndværkere kan opnå en stærkere position og anerkendelse i samfundet som fremtidens stjerner på arbejdsmarkedet.

Konferencen finder sted torsdag den 10. december 2026 hos 3F / Danske Byggefag i København fra kl. 11.30 til 16.30. Tilmeldingsfristen er den 3. december.

Læs også