Håndværksmester Hans Skou Pedersen er et levende bevis på, at kompromisløs kvalitet, ærlighed og sund fornuft er en holdbar og profitabel forretningsmodel.
Selvom den 85-årige tømrer- og snedkermester Hans Skou Pedersen for længst har passeret den officielle pensionsalder, er det først i år, at han lukker sin virksomhed.
Det er afslutningen på 58 år som selvstændig håndværksmester i egen enkeltmandsvirksomhed. Samtidig kan han se tilbage på 30 år som medlem af Dansk Håndværk.
Da han kontakter sekretariatet i Dansk Håndværk for at fortælle, at han nu lukker sin virksomhed, bliver det hurtigt til en god snak og en invitation på kaffe i Hårlev syd for Køge.
Det er en invitation, som direktør Morten Frihagen straks takker ja til.
Pionerånden og kærligheden til håndværket viste sig tidligt
Hans voksede op på familiens slægtsgård i Karise, hvor både far og farfar var selvstændige landmænd. Selvom selvstændigheden lå i generne, var fremtiden ikke givet på forhånd. Faren havde en klar forventning om, at sønnen også skulle være landmand, og Hans husker tydeligt modstanden fra sin far.
– Hold kæft, han var tosset over, at jeg ville være håndværker. Jeg lå og lavede støbte krybber til køerne i stalden, og så sagde han: ‘Du skal være landmand!’ – ‘Nej, det skal jeg ikke!’, sagde jeg.
Allerede som 13-årig fremstillede han sit første rigtige snedkerarbejde til sine forældre – et komplet skrivebord og en bogreol i bøgefinér udført med ægte tapper og lakeret efter alle kunstens regler.
Efter læreår og ansættelser tog han i 1968 springet som selvstændig.
Fire år senere fandt han og hustruen Jytte den ejendom, som alle årene har dannet rammen om både familieliv og virksomhed. Bygningerne var billige, men nedslidte, og hvor andre så problemer, så Hans muligheder.
Det er her, Morten Frihagen møder Hans og Jytte en solrig septemberdag. Huset fremstår velholdt til punkt og prikke, værkstederne og de omkringliggende arealer står snorlige.
– Hvis man vil have kunder, så skal det også være i orden derhjemme, siger Hans nøgternt.
Vejen til et langt liv som selvstændig
Til at starte med byggede Hans sit eget hus i aftentimerne, men før det overhovedet var færdigt, kom en køber forbi med et godt tilbud. Gevinsten ved hussalget gav mulighed for at starte virksomheden uden store banklån.
Der var ikke meget fritid. Mens han byggede hus, arbejdede han til klokken 23 om aftenen og gik i gang igen klokken seks næste morgen. Hustruen Jytte tog sig af bogholderi og regnskab og har været en uundværlig støtte hele vejen.
– Selvom vi har været gift i så mange år, så er det kun den halve tid, vi har været sammen, fordi han jo ikke har været hjemme, siger Jytte med et smil.
Selv om arbejdet fyldte meget, lykkedes det Hans at holde fast i familielivet og bevare en tæt relation til sine to døtre.
– Da jeg havde jubilæum, sagde pigerne, at de ikke havde mærket, at jeg havde arbejdet så meget. ‘Du var også nærværende’, sagde de. Jeg er ikke den, der tager arbejde med hjem. Når man har fri, så har man fri, påpeger Hans.
Da han bliver spurgt, om han nogensinde har fortrudt livet som selvstændig, kommer svaret uden tøven:
– Aldrig!
Foto: Hans og Jytte ude foran den velholdte værkstedsbygning.
Håndværk handler om at finde den bedste løsning
For Hans handler godt håndværk om langt mere end at følge en tegning. Det handler også om at tænke sig om og finde løsninger, der kan være både bedre og billigere for kunden. Et af de projekter, Hans husker med stor glæde, var ombygningen af et værksted, hvor en kunde havde fået at vide af andre, at halvdelen af taget skulle hæves 60 cm for at give plads til at hejse et filter op af en varmebeholder.
Hans så straks en bedre løsning for sig:
– Så siger jeg: Vi kan da bare lave et ovenlys deroppe med 45 grader. Det gjorde vi, og så kunne han hente filteret op samtidig med, at han fik dagslys lige ned i beholderen. Det var over en halvering af prisen for kunden.
Det er netop den form for praktisk kreativitet, han gennem årene har bygget sin virksomhed på. Målet har aldrig været at sælge den dyreste løsning, men den rigtige løsning. Ærlighed og faglig integritet har været så afgørende værdier, at han på et tidspunkt valgte at opløse et partnerskab med en anden håndværker, fordi kvaliteten ikke levede op til hans standarder.
– Jeg kunne simpelthen ikke stå inde for det, siger han.
Hans’ råd til nye håndværksmestre
Til spørgsmålet om, hvad de vigtigste råd er til en ny håndværksmester, der står over for at etablere sig i branchen, falder svaret prompte uden tøven:
– Vær ærlig. Lav ordentligt arbejde. Gå ikke på kompromis med kvaliteten.
– Hvis folk kan stole på det, du siger, og det arbejde, du afleverer, så kommer kunderne igen. Det har været mit grundlag gennem alle årene.
Fra sine fire år hos gulvproducenten Junckers tog han en læresætning med sig, som siden blev et fagligt kompas:
– Det kedeligste arbejde kan gå hen og blive det dyreste, hvis ikke du laver det ordentligt fra starten af.
Dårlig opklodsning, mangelfuld isolering eller små sjuskefejl kan ende med at koste langt mere, når skaderne senere skal udbedres.
Man vinder heller aldrig noget ved at dække over tingene eller gribe til usandheder.
– Hvis man fortæller løgn, så afslører man sig selv, siger Hans og fortsætter:
– I håndværksbranchen vil uærlighed, bortforklaringer og billige smutveje altid indhente én i sidste ende og nedbryde ens omdømme. Skulle der opstå en fejl eller en utilfreds kunde, tager man hånd om det med det samme frem for at prøve at snakke udenom, siger Hans, der også har en anden opfordring:
– Grib muligheden for at lære af dine fejl. Der er mange, der ikke kan tåle kritik, selvom den er berettiget. Men man lærer af sine fejl. Der er ikke nogen af os, der ikke laver fejl. Vi skal bare stå ved dem.
Det er de værdier, der har båret Hans gennem næsten seks årtier som selvstændig.
Håndværket stopper ikke hos Hans
Selvom virksomheden nu formelt er lukket efter 58 år, betyder det ikke, at Hans har lagt værktøjet på hylden.
Tværtimod.
Der er stadig aktivitet i værkstedet, hvor han bygger plankeborde og restaurerer møbler næsten dagligt, og som han fortsat sælger.
– Det slipper jeg ikke. Det kan jeg slet ikke undvære. Jeg egner mig ikke til at sidde stille, slår han fast.
Tak for at vi måtte kigge forbi og godt gået, Hans. Fortsat rigtig god arbejdslyst.
