Ugens sidebemærkning

Med juniormesterlæren, som startede i august, kan elever i 8. og 9. klasse komme i praktik i en virksomhed 1-2 dage om ugen. Og de første er allerede i gang.

Det er blandt andet tilfældet hos flere af Dansk Håndværks medlemmer, hvor unge to dage om ugen viser, at de besidder andre færdigheder end de boglige, som folkeskolen prioriterer.

Men der skal noget særligt til. For virksomhederne tager jo ikke skoleelever i juniorlære for effektivitetens eller indtjeningens skyld – tværtimod. De gør det, fordi de vil være med til at løfte et socialt ansvar og hjælpe nogle unge, som er kørt fast i folkeskolens boglige trummerum.

De ansatte skal være med
Så før man går i gang, er der flere ting man skal overveje.

Reglerne for unges arbejde er blevet lempet og det er dem man skal følge. Derfor skal virksomheden se på, hvilke opgaver den udfører, og vurdere om en ung reelt kan være med i en rimelig del af dem.

Men den unge skal også kunne indgå i dagligdagen i forhold til medarbejdere og mester, så de får en positiv oplevelse. Derfor skal medarbejderne også være med på idéen. De skal tage positivt imod udfordringen, fordi de løbende skal bruge lidt ekstra tid på at vejlede og hjælpe.

Er dagligdagen stresset, arbejdet vanskeligt og omgangstonen forjaget, så kan jeg ikke forestille mig, at det vil være en god idé at tage en skoleelev i juniormesterlære.

Men på de mange virksomheder, hvor omgangstonen er god, opgaverne varierede og medarbejderne er motiverede for også at hjælpe en ung, der trænger til et pusterum fra skolebøgerne, giver det god mening at overveje muligheden.

Et frisk pust og et ekstra smil
Juniormesterlæren er en håndsrækning til de unge og deres familier, og griber man det rigtigt an, så er det en overkommelig opgave, som tilmed giver et frisk pust og et ekstra smil i hverdagen. Det har flere medlemsvirksomheder allerede vist, sådan som det for eksempel er beskrevet i artiklen om Mie, der glæder over at slippe skolebøgerne i par dage om ugen.

Kan man finde opgaver, som eleverne kan klare på egen hånd, så får de unge opbygget deres selvværd. Men der skal naturligvis også være udfordringer. For eksempel når eleven og en svend, der er god til at tage sig af den unge, løser en vanskelig opgave sammen. På den måde prøver den unge kræfter med et fag, de måske drømmer om, mens de får deres første erfaringer med at være på arbejdsmarkedet.

Enkelt og fleksibelt
Så lad os tage godt imod juniormesterlæren, og give nogle unge en håndsrækning.

Det kan være til naboens søn eller datter, der er kørt fast i skolesystemet, eller ved at kontakte kommunen og tilbyde, at virksomheden kan være en mulighed.

Gør man det sidste, er man ikke bundet, før man sammen med skolevejledere, eleven og forældrene i det konkrete tilfælde er enige om, at det kan blive et godt match. Rent praktisk er kravene enkle og uden administrativt besvær, eleven skal være ulønnet og længden af ordningen aftales i hvert enkelt tilfælde.