Ulykker

Hvis uheldet er ude og ulykken er sket, skal du som arbejdsgiver foretage anmeldelse ved:

Dødsfald, alvorlige arbejdsulykker og alvorlige forgiftninger. Anmeld til:

  • Arbejdstilsynet straks pr. telefon
  • Dit forsikringsselskab inden 9 dage
  • Arbejdsskadestyrelsen inden 2 døgn
  • Sikkerhedsorganisationen snarest

Ulykker og forgiftninger der giver fravær ud over tilskadekomstdagen. Anmeld til:

  • Arbejdstilsynet skriftligt inden 9 dage, når ulykken har medført mindst én fraværsdag
  • Dit forsikringsselskab skriftligt inden 9 dage, når ulykken kan medføre en erstatning. Skriftligt, når ulykken medfører sygefravær over 5 uger
  • Arbejdsskadestyrelsen, hvis arbejdsgiveren ikke er forsikret
  • Sikkerhedsorganisationen snarest

Briller, kontaktlinser, tandskader. Anmeld til:

  • Arbejdstilsynet, hvis ulykken medfører fravær
  • Dit forsikringsselskab
  • Tandskader skal anmeldes på grøn blanket som ved arbejdsulykker.
  • Brilleskader mv. skal anmeldes på særlig blanket

Arbejdsbetingede lidelser og pludselige løfteskader. Anmeld til:

  • Arbejdstilsynet. Lægen eller tandlægen anmelder når denne bliver bekendt med lidelsen
  • Dit forsikringsselskab. Anmeldelse skal ske, så snart du får kendskab til, at en ansat lider af en arbejdsbetinget lidelse
  • Arbejdsskadestyrelsen. Lægen eller tandlægen står for anmeldelse
  • Sikkerhedsorganisationen snarest
Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.