Pengene fosser ud af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Pengene fosser stadigt ud af arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Sidste år kostede det erhvervslivet 8,1 million i ren administration, at fonden gjorde en enkelt sag færdig og udbetalte 700.000 kr. samtidigt med at de modtog en enkelt ny sag, som de nu er i gang med at administrere. Det viser det nye regnskab, som fonden…
– Det betyder, at man samlet set over de seneste tre år har brugt 27,5 million i ren administration for at kunne udbetale en million til ansatte i udenlandske virksomheder, der har snydt deres medarbejdere for løn. Det tror jeg, at man kan gøre bedre, siger direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.
Organisationen har de seneste år med stigende skepsis fulgt udviklingen i fonden, der finansieres af erhvervslivet. Virksomheder med ansatte blev gennem de første år opkrævet i nærheden af 100 millioner, men da det viste sig, at behovet for udbetalinger var langt mindre, blev yderligere opkrævningen sat i bero – men kun så længe der er penge i fonden. Der står i øjeblikket 25 millioner tilbage på kontoen og det er dem, der år for år hovedsageligt bruges på administration.
Uvist hvem der bærer ansvaret
Fonden administreres af ATP og ledes af en direktion samt en bestyrelse på 13 medlemmer med økonom Torben M. Andersen i spidsen. Desuden er der valgt et repræsentantskab. Men fonden er nedsat af politikere med lovbestemte indtægter. Det førte sidste år til, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen blev bedt om at forholde sig til det voldsomme pengeforbrug. Men i sit svar henviste hun blot til ATP’s opgørelse over, hvordan pengene var brugt.
– Derfor er det lidt uvist, hvem der juridisk bærer ansvaret. Hvis det ikke er den minister, der står for lovgivningen, så må det enten være direktionen, bestyrelsen eller repræsentantskabet. Det ser desværre ud til, at der pt. ikke er politisk opbakning til at ændre på ordningen, selvom dens effekt er tvivlsom – måske fordi man har bundet sig til ATP med en administrationsaftale, som indeholder et opsigelsesvarsel på 3 år og en udgift på ca. 18,0 mio. forklarer Morten Frihagen.
Dalende interesse for fonden
Men noget tyder på, at der bør ske ændringer. Behovet for fonden ser nemlig ud til at være kraftigt dalende. På listen over de virksomheder, som erhvervslivet ikke bør samarbejde med, fordi fonden har penge til gode, står der blot fire virksomheder, hvoraf mindst to er gået konkurs for længst. Da virksomhederne står på listen i tre år, betyder det, at der i gennemsnit kun kommer godt et nyt navn på listen per år.
Og Dansk Håndværk ser også andre tegn på, at hjælpen til de udlændinge, der snydes for løn, bruges forkert. Det eneste direkte mål politikerne har sat for fondens virke er, at de skal tage telefonen, når den ringer – og helst inden for 3 minutter. Derfor beskrives dette hvert år grundigt i ledelsesberetningen:
– I år har telefonen ringet 120 gange – det svarer til en gang hver anden arbejdsdag. Nu er tre minutter ret lang tid, så det lykkes at besvare opkaldet inden for tidsfristen i 89% af tilfældene. Selvom det er under politikernes krav om, at man skal nå at løfte røret indenfor tre minutter ved 90% af opkaldene – så mener jeg, at der er andre og vigtigere måder at vurdere, om midlerne bruges formålstjenligt, understreger arbejdsgiverdirektøren.
Som eksempel nævner han, at det havde været bedre, hvis nogle af de 53 millioner, der sammenlagt er forsvundet i administration, var brugt på at hjælpe det offentlige med at undgå social dumping på deres store byggeprojekter:
– Der er lidt for mange eksempler på, at det er der, det kniber med at holde styr på forholdene. Det vil trods alt være bedre at forebygge end at spilde kræfterne på virksomheder, der for længst er gået konkurs, understreger arbejdsgiverdirektøren.