Nu skal håndværkerne forberede sig til næste års stramning af klimakravene

Om blot otte måneder skærpes de nuværende klimakrav til byggeriet endnu en gang. Det sker den 1. juli 2025 med en ændring af bygningsreglementet.

Derfor skal landets håndværksvirksomheder allerede nu forberede sig, så de kan planlægge indkøb og tage højde for eventuelle krav i forhold til de tilbud, de udarbejder i månederne op til ændringen.

– ​ Håndværkernes arbejde bliver påvirket på flere områder. Dels strammes de eksisterende CO2-grænseværdier samtidigt med at der kommer krav vedrørende udledningen under selve byggeprocessen. Men virksomhederne skal også være opmærksomme på at ferieboliger, visse typer af tilbygninger og uopvarmede bygninger på mere end 50 m² bliver omfattet af reglerne, forklarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.

Organisationen har derfor bedt Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger om at være vært for et webinar onsdag, hvor virksomhederne orienteres om betydningen af de nye regler, så de kan begynde at gennemføre de nødvendige ændringer.

– På den måde kan virksomhederne planlægge eventuelle udskiftninger eller nyindkøb af maskiner og tage højde for, hvad de nye regler vil betyder for valg af materialer, planlægning og tidsmæssige krav, som kan påvirke det arbejde, de skal udføre efter 1. juli 2025, lyder det fra Morten Frihagen.


Brug også faktaboks til højre

Læs også