Igennem de seneste år har Dansk Håndværk år efter år påpeget det groteske i, at fonden årligt bruger knap 10 millioner til administration, mens den reelt kun udbetaler nogle få hundrede tusinde til det egentlige formål.

Siden fondens oprettelse i 2016 har danske virksomheder gennem lovbestemte opkrævninger indbetalt millioner, hvoraf langt hovedparten altså er blevet brugt til ren administration i ATP. I de tre seneste regskabsopgørelser i perioden 2022 til 2024 har administrationen kostet mere en 27 millioner, mens der blot blev udbetalt 1 million til fondens formål.

Gennem aktindsigt og politisk pres lykkedes det sidste år arbejdsgiverorganisationen at få en forklaring på de voldsomme beløb. De skyldes, at fonden – på trods af at den årligt kun registrerer 2‑3 sager og modtager mindre end et dagligt telefonopkald – bliver tilskrevet en fast procentdel af ATP’s overordnede udgifter til IT, drift, vedligeholdelse, honorarer, administration og så videre.

Stramning kan være på vej

Men nu ser det ud til, at der langt om længe gribes ind. Efter at Dansk Håndværk sidste år fik adskillige medlemmer af Folketingets beskæftigelsesudvalg til rejse sagen, har Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek nu bedt ATP’s bestyrelse forklare, hvad deres overvejelser om fondens omkostningseffektivitet er, og hvilke mulige tiltag de overvejer.

Den formulering er, ifølge Dansk Håndværk, det tætteste, man kommer på et krav om, at ATP nu skal rette op på forholdene:

– Svaret til ministeren kommer nok ganske snart, for der er kun uger til vi får de nyeste regnskabstal fra fonden. Vi forventer, at situationen vil være lige så grotesk som hidtil – at udgifter til administration af en lille håndfuld sager og omkring 150 telefonopkald i løbet af 2025 har kostet erhvervslivet i størrelsesordenen 9 millioner, siger direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.

Kan flyttes til fagbevægelsen

Selv om Dansk Håndværk gennem årene har stået ret alene med sin kritik af forholdene, så regner organisationen nu med at se resultater:

– Hvis ministerens henvendelse ikke resulterer i en voldsom reduktion af udgifterne eller en direkte nedlæggelse af fonden, vil vi foreslå, at man flytter fonden, så opgaverne varetages af andre. Fonden skal tilgodese udenlandske medarbejdere, der er blevet snydt for løn af deres udenlandske arbejdsgiver, mens de arbejdede i Danmark. Derfor kunne det være naturligt, at en af fagbevægelsens organisationer overtog opgaven. Det vil være naturligt, at en lønmodtagerorganisation hjælper udenlandske ansatte, der er blevet snydt af en udenlandsk arbejdsgiver. Jeg er sikker på, at de vil kunne varetage opgaven lige så effektivt med langt lavere omkostninger, understreger arbejdsgiverdirektøren.

Det har AFU kostet indtil nu

Dansk Håndværk lavede sidste år et estimat af, hvad de 62 millioner, som er brugt på administration i perioden fra den reelt startede i 2018 til og med 2024, er gået til:

• 62,94 mio. på administration for at behandle omkring 20 sager.
• Hver behandlet sag har gennemsnitligt kostet ca. 3,15 mio.
• Ved samme procentuelle fordeling af udgifter som i 2024, viser beregningen at AFU siden 2018 har brugt:
  
  – 13 millioner på løn, advokater, data adgang (22,3 pct.)
  – 19 millioner til ATPs overordnede udgifter, honorarer mm.(30,5 pct.)
  – 23 millioner på IT udgifter (37,6 pct.)
  – 5,8 millioner på div. projekter (9,4 pct.)

Formålet med Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede var, at udenlandske lønmodtagere, der blev snydt for løn af deres udenlandske arbejdsgiver, fik erstatning. Alle danske arbejdsgivere skal indbetale til ordningen. Alene i årene 2022, 2023 og 2024 har administrationen af AFU sammenlagt kostet 27 millioner, mens der blot er udbetalt 1 million i erstatninger.