Da Dansk Håndværk før sommerferien med aktindsigt bad om at få et specificeret regnskab for, hvordan de 8,5 millioner, ATP brugte på administration af AFU sidste år, var blevet brugt, fik de svaret, at der ikke fandtes et regnskab for udgifterne.

Men da beskæftigelsesministeren forlangte en redegørelse, dukkede tallene pludseligt op – og de viser, at der er al mulig grund til at overveje fondens fremtid, understreger Dansk Håndværk.

– Selv om tallene er dækket ind i en tåge af interne mellemregninger indenfor hele ATP koncernen, fremgår det med al tydelighed, at udgifterne til AFU er løbet fuldstændigt løbsk. Udgifterne per sag har i gennemsnit været 3,2 mio., hvilket er 6,4 gange højere end det var forudset, da fonden blev oprettet. Dengang regnede man med, at der ville være 20 til 25 sager om året, men realiteten er, at der har været færre end tre. Alligevel fosser pengene til administration ud af kassen – og det er erhvervslivet, der betaler, forklarer Dansk Håndværks direktør, Morten Frihagen.

Millionerne ruller til fælles udgifter

På baggrund af organisationens kritik, bad Folketingsmedlem Betina Kastbjerg (DD) og Nick Zimmermann (DF) beskæftigelsesministeren om at se på forholdene. Derfor har ATP nu sendt ministeren en specificeret opgørelse over udgifterne i 2024.

Den viser, at ud af de 8,5 million, der blev brugt på administration det år, gik 3,2 millioner til IT. Hvilke behov dette tal dækker er uvist, fordi ATP fordeler organisationens samlede udgifter efter en intern fordelingsnøgle, som ikke fremgår af regnskabet.

Tilsvarende blev 2,6 million brugt på eksempelvis arbejdstilrettelæggelse, sekretariat og telefonpasning. Knapt halvdelen af beløbet gik dog direkte videre ind i ATPs fælles system, for at dække blandt andet løn til ledelsen, ATPs IT-systemer og sekretariatsfunktioner. Desuden blev 227.000 brugt på honorarer til ATPs bestyrelse og forretningsudvalg samt revision og forsikringer.

Endeligt blev der – ud over de omtalte 3,2 millioner til IT-udgifter – også sendt 821.000 videre til ATP, som betaling for AFUs andel af udvikling og opdatering af ATP koncernens fælles IT.

En fond uden fremtid

– Vi skal huske, at AFU sidste år kun behandlede tre sager og at telefonen, ifølge deres egne oplysninger, kun ringer cirka en gang hver anden arbejdsdag. Alligevel brugte de i alt knapt fire millioner på IT og 2,6 million på sekretariat, honorarer, ledelse, og at de samlede udgifter løber op i 8,5 million. Det er rystende og burde få den ansvarlige minister til at overveje fondens fremtid. Erhvervslivets tvungne indbetalinger går jo overhovedet ikke til det formål, som fonden egentligt havde, understreger Morten Frihagen.

ATP har tidligere oplyst, at udgifterne i AFU er delvist uafhængige af aktiviteten i fonden. ATPs egne revisorer laver en udgiftsfordeling af fællesudgifter efter en nøgle, som de selv fastsætter og de eksterne revisorer får derefter disse tal til godkendelse.

Dansk Håndværk har på baggrund af den procentuelt fordeling af udgifterne i 2024, lavet en beregning af, hvad de 62 millioner, som er brugt på administration siden fonden reelt startede i 2018, er gået til:

• 62,94 mio. på administration for at behandle omkring 20 sager.
• Hver behandlet sag har gennemsnitligt kostet ca. 3,15 mio.
• Ved den samme procentuelle fordeling af udgifter som i 2024, viser beregningen at AFU sammenlagt siden 2018 har brugt:
  
  – 13 millioner på løn, advokater, data adgang (22,3 pct.)
  – 19 millioner til ATPs overordnede udgifter, honorarer mm.(30,5 pct.)
  – 23 millioner på IT udgifter (37,6 pct.)
  – 5,8 millioner på div. projekter (9,4 pct.)

Formålet med Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede var, at udenlandske lønmodtagere, der blev snydt for løn af deres udenlandske arbejdsgiver, fik erstatning. Alle danske arbejdsgivere skal indbetale til ordningen. Alene i løbet af de seneste tre år har administrationen af AFU sammenlagt kostet 27 millioner, mens der blot er udbetalt 1 million i erstatninger.