Tømrermester Johannes Juul Eriksen ser frem til Årets Mester Fest

Som ny selvstændig tømrermester og nyt medlem i Dansk Håndværk ser Johannes frem til at møde andre mestre til Mester Fester 2026.

Tømrermester Johannes Juul Eriksen.

Johannes var 26 år, da han i foråret 2025 tog springet og startede som selvstændig håndværksmester.

Efter flere år som ansat hos sin far, tømrermester Peter Eriksen, begyndte tanken om at skabe noget eget at fylde mere og mere. Det blev for alvor tydeligt, da hans kone Kathrine en dag stillede et enkelt spørgsmål:

– Er du glad, spurgte hun.

Det satte gang i tankerne, og Johannes indså, at han savnede større udfordringer og mere ansvar.

– Jeg havde en trang til at skabe noget fra bunden og i mit eget navn.

– Min far forstod det godt. Han kender det jo fra sig selv – energien og lysten til at have fingrene i det hele og at kunne det hele.

Så for Johannes var der ikke andet for end at springe ud i det og blive selvstændig håndværksmester.

Af sin far, der har været selvstændig siden 2007, blev han rådet til at melde sig ind i Dansk Håndværk, så han kunne få den rette støtte og opbakning som ejerleder.

Sådan gik det til, at Johannes nu skal deltage for første gang i Mester Fester i Dansk Håndværk sammen med mange andre håndværksmestre.

Mester Fester var i øvrigt også en anbefaling fra hans far, som selvfølgelig også deltager i Mester Fester den 6. november 2026. Peter Eriksen deltog også i 2024 og 2025.

Vi ses til Årets Mester Fest den 6. november 2026.

Læs også