Betaling for søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage følger reglerne i de forskellige overenskomster, som gælder for Dansk Håndværk.
For deltidsansatte skal forskudsbetaling beregnes forholdsmæssigt i forhold til de almindelige satser.
Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen foruden overenskomstmæssig betaling på en sådan dag også krav på forskudsbeløb.
Funktionærer, som fx bogholdere og øvrige kontormedarbejdere, har fri med fuld løn på helligdage.
Funktionærlignende ansatte og de fleste lærlinge har fri med fuld løn på helligdage.
Husk at varsle ferielukning mellem jul og nytår
Husk at varsle ferielukning mellem jul og nytår, hvis din virksomhed holder lukket i en periode. Det skal varsles skriftligt og senest en måned før ferien begynder.
