AMU-kursus

Oplever I en stille periode, eller har virksomheden brug for ny viden på et specifikt område?
Send jeres gode medarbejdere på AMU efteruddannelseskursus, og få styrket både viden og kompetencer. Vær et skridt foran – til glæde og gavn for alle.

AMU er uddannelser, som giver medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen uddannelse inden for blandt andet sikkerhed og certifikater samt mulighed for faglig opkvalificering.

Hvor lang tid varer et AMU-forløb?

AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) består af korterevarende kursusforløb, typisk 2-5 dage, som man kan tage enkeltvis eller stykke sammen efter behov. På den måde kan de passes ind i et arbejdsforløb.

Hvad koster det?

AMU-kurser koster normalt 110 kr. eller 272 kr. pr. dag i deltagerbetaling. Prisen kan ses på kursussiden og i forbindelse med kursustilmelding.

Hvordan finder jeg/min medarbejder det rette kursus?

Find det rette AMU-kursus her:

Løntabs-kompensation: VEU-godtgørelse

Du kan som arbejdsgiver få VEU-godtgørelse (Voksen- og EfterUddannelse) såfremt din medarbejder får løn under uddannelsen.
VEU-godtgørelse er en løntabs-kompensation på 668,80 kr. pr. dag. pr. medarbejder.
VEU-godtgørelse kan søges efter sidste kursusdag, og senest 4 uger efter afsluttet kursus.

Sådan søger du VEU-godtgørelse:

  1. Gå til efteruddannelse.dk
  2. Log på med Virksomheds-ID og følg guiden. Indstil evt. virksomhedens sider under ”Indstillinger”.

Tilskud fra Håndværkets Udviklingsfond (Kompetencefonden)

Du kan desuden som arbejdsgiver søge tilskud fra Håndværkets Udviklingsfond som et supplement til VEU-godtgørelsen. Tilskuddet er på 110,20 kr. pr. time ved deltagelse i alle AMU-kurser og FVU-kurser.
Log ind på hjemmesiden pension.dk/uddannelse og vælg ”Søg tilskud til efteruddannelse”. Tilskud søges ligesom VEU efter kurset er afholdt.
Se desuden Bygge- og Anlægsoverenskomsten §83 for nærmere info.

Håndværkets Udviklingsfond yder tilskud til følgende:

For vejledning og hjælp online:

  • Vejledninger til VEU-ansøgning, Brugerguide, Indstilling af standardoplysninger mm. klik her
  • Minivejledninger til Virksomhedsindstillinger, Navngivning af kursister mm. klik her

 

Ring til VEU-centeret på 70 22 22 07 hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.