Metode

Kernen i selve projektet er udviklingsforløbet for de 10 virksomheder. Dette udviklingsforløb har fungeret som en samlet tragtøvelse, hvor virksomhederne gradvist har indsnævret fokus og omsat viden til konkrete handlinger.

Sådan er vi gået til værks

Forløbet begyndte med en indledende interview- og dataindsamlingsfase, hvor KEHR+NIELSEN vurderede virksomhedernes udgangspunkt, situation og modenhed i forhold til at arbejde strategisk og operationelt med bæredygtighed og ESG ud fra de fem trin i modellen.

Dernæst fulgte en reflektions- og læringsdel, hvor virksomhederne selv vurderede deres grundlag og transformationsevne.

På den baggrund gennemførtes en kortlægningsfase sammen med virksomhederne, hvor relevante bæredygtigheds- og ESG-impact-kriterier blev vurderet og sammenholdt med viden indhentet fra drøftelser med EjendomDanmark og Værdibyg i forhold til bl.a. efterspørgselskriterier mv.

Herefter indsnævrede virksomhederne i samarbejde med KEHR+NIELSEN de vigtigste indsatsområder, der i den afsluttende fase af forløbet blev konverteret til konkrete, lavpraktiske handlinger og tilhørende kvantitative mål.

Handlingsplan med fokusområder, kvantificerbare mål og styringsværktøjer for virksomheden

Projekt ESG og bæredygtighed.

Udarbejdelsen af enkel handlingsplan baseret på drøftelse og observationer i trin 1 til 5 – herunder opdelt i ESG indsatser og tilknyttede handlinger og mål for trin 2 og 3.