Generalforsamling i Polstrersektionen
Få fingeren på pulsen og en på opleveren, når vi mødes til generalforsamling ved Rold Storkro i Nordjylland, hvor vi også besøger bunkeren REGAN vest og Claudius Foam.




Glæd dig til en generalforsamling kombineret med hyggeligt samvær og lækker forplejning i smukke omgivelser ved Rold Storkro i Nordjylland. Der er overnatning fra torsdag den 25. september til fredag den 26. september 2025.
Læs videre og tilmeld dig snarest muligt, så vi ved, du kommer. Bemærk tilmeldingsfrist senest den 20. juli af hensyn til booking af værelser.
Vi glæder os til at se dig.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Polstrersektionen
Rundvisning i REGAN vest
En stor oplevelse venter os med et besøg i koldkrigsbunkeren REGAN vest. På museets hjemmeside står at læse: “Ingen går uberørt fra et besøg i koldkrigsbunkeren REGAN Vest.”
Mere om REGAN vest
Knap 2 km fra Rold StorKro, gemt i en bakketop, ligger REGAN Vest, som indtil for ganske få år siden var Danmarks bedst bevarede hemmelighed.
REGAN Vest er den koldkrigsbunker, som regeringen og kongehuset skulle have opholdt sig i, hvis en af supermagterne havde startet en atomkrig. Bunkeren ligger 300 meter inde i bakken, 60 meter under bakketoppen, her var plads til 350 mennesker.
Bunkeren står møbleret og indrettet originalt fra dengang. Der er bygget et velkomstcenter med en masse information om den kolde krig.
REGAN Vest åbnede for besøgende i 2023 og har siden været et af de største tilløbsstykker i Danmark. En rundvisning i REGAN Vest varer 1½ time, og man kommer ind i grupper af 10 personer. Herudover skal der desuden sættes tid af til at besøge både udstillingen i velkomstcenteret og maskinmesterboligen.
Skum og rundstykker
Vi mødes om torsdagen kl. 09:30, hvor vi starter ud med virksomhedsbesøg hos Claudius Foam på adressen Rampevej 5, 9600 Aars. Her modtager direktør Kim Claudius os til en fortælling om skum og en rundvisning på virksomheden.
Torsdag den 25. september
09:30
Vi mødes hos Claudius Foam, Rampevej 5, 9600 Aars.
12:30
Fælles frokost i restauranten ved Rold Storkro.
14:00
Rundvisning i koldkrigsbunkeren REGAN vest.
16:00
Eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage fra kl. 16:00.
17:00
Generalforsamling i Polstrersektionen. Dagsorden udsendes ultimo august.
19:30
Middag i restauranten ved Rold Storkro.
Fredag den 26. september
07:00
Morgenbuffet.
09:00
Farvel og på gensyn.
Deltagerpris
Det koster et symbolsk beløb at deltage i hele arrangementet. Du kan også medbringe en ledsager (partner eller én ansat), som vil få et par timer på egen hånd, mens vi holder generalforsamling.
Medlem | Medlem med ledsager i dobbeltværelse | Medlem med ledsager i 2 enkeltværelser |
500 kr. | 500 kr. + 1.000 kr. | 500 kr. + 1.895 kr. |
Hvis du udelukkende vil deltage i generalforsamlingen fra kl. 17:00 til ca. 19:00 torsdag den 25. september, kan du deltage gratis.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til generalforsamlingen, er du velkommen til at kontakte kursus- og medlemsadministrator Pia Fabienke.