NY DATO: SPILD af tid – eller er det?

Brug 2 timer til at stille skarpt på, hvordan vi kan reducere fejl og spild i byggeriet, og ovenikøbet spare tid og penge.

Dansk Håndværk inviterer til endnu et møde i rækken af netværksmøder om fejl- og spildlæring med fokus på, hvordan vi, der bygger, effektivt kan lære af vores fejl og minimere spild.

Tag en kollega eller medarbejder under armen og mød op til en formiddag med høj faglighed, nye indsigter og mulighed for at netværke med andre branchefolk.

På programmet

  • Præsentation af et banebrydende pionerprojekt om reduktion af energiforbrug og materialespild
    Mayes Ali, teknologichef hos ConTech Lab, præsenterer det banebrydende pionerprojekt. Gennem data og monitorering af forbrug og ressourcer viser projektet, hvordan vi kan få øjnene op for dårlige vaner og begynde at ændre dem.
  • Spild og værdi i byggeprocessen og bygningers livscyklusser
    Udviklingskonsulent, Mads Okking, fortæller om det fælles projekt fra VÆRDIBYG og Aalborg Universitet og uddyber, hvordan projektet udforsker nye metoder til at mindske spild, skabe mere værdi og levere bedre, mere bæredygtige byggeprocesser.

    Mads vil også gerne modtage input til 2 workshops i regi af projektet:
    Værdi og spild i relation til et byggeris økonomi og pengestrømme.
    Værdi og spild i relation til bygningens brug og funktionalitet.

    Der udarbejdes en samlet beskrivelse af hele forløbet, der vil munde ud i en rapport og et forskningsprojekt baseret på erfaringer fra workshopserien. Som afslutning skal der ligge nogle praksisrettede anbefalinger, der hjælper os alle med at tage næste skridt mod et mere ressourceeffektivt byggeri.

Baggrund

For at vi kan skabe både en bedre bundlinje og nå i mål med den grønne omstilling, skal vi lære at forebygge fejl og spild. Målet er at starte en udvikling, hvor vi konkret og mærkbart bidrager til den grønne omstilling ved at minimere spildet i byggeriet. Ved at dygtiggøre os i dén disciplin, vil vi kunne opnå “den dobbelte gevinst”: En bedre både sort og grøn bundlinje!

Læs også