– Fra den 1. juli i år betyder Lov om Selektiv Nedrivning, at når større bygninger rives ned, skal materialerne behandles og sorteres, så de i videst muligt omfang kan recirkuleres. Det betyder at mængden af byggematerialer, som går videre til genbrugsvirksomhederne stiger. Men sorteringsarbejdet er ikke slut. Restproduktbekendtgørelsen begrænser nemlig, hvilket bygge- og anlægsaffald der må genbruges og til hvilke formål, forklarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.

AI-robotter en del af løsningen

Han henviser til bekendtgørelsens krav om at affaldet skal kontrolleres for skadelige stoffer som rester af lak, maling, sod, imprægnering, asbest osv. Kun materialer, der ikke er forurenet, må indgå i byggeri, hvis de bruges til samme eller beslægtede formål, som de var anvendt til oprindeligt. De øvrige, der indeholder skadelige stoffer, skal det opdeles i to sektioner. Er forureningen under de faste grænseværdier, er genbrug tilladt, men ikke i eksempelvis boliger, mens de mere forurenede skal frasorteres så de udgår af cirkulation.

Derefter skal det materiale, der må genbruges, gennemgås for fejl, eventuelle beskadigede dele skal skæres fra, og det skal vurderes, om kvaliteten opfylder byggeriets krav i forhold til, hvor det må anvendes.

– Det er et stort arbejde, der naturligvis påvirker prisen, samtidigt med at frasorteringen begrænser den mængde, der reelt kan sælges tilbage til byggebranchen. Men affaldssektoren er på vej med løsninger, hvor robotter kombineret med kunstig intelligens overtager opgaven. Den første store sorteringsrobot kører allerede på forsøgsbasis, og når der kommer flere til, kan det være en delløsning – både med hensyn til mængde og en lavere pris, vurderer direktøren.

Påtager sig ekstra ansvar

Men Dansk Håndværk peger også på en anden udfordring. For mens dokumentation på materialer fortæller bygherrer, ingeniører og håndværkere, hvilke formål de må bruges til, og normer beskriver, hvordan arbejdet bør udføres, så er det kun tilfældet for en mindre del af genbrugsmaterialerne. Opstår der uenighed om valg af materialer eller udførelsen, når en opgave er færdig, henviser man til de vedtagne normer og dokumentationen.

– Det er stadig relativt få genbrugsprodukter, der giver den sikkerhed. Vælger man andre, påtager man sig en særlig risiko for ansvarspådragelse, hvis der opstår problemer i forbindelse med en opgave. Det betyder naturligvis, at alle led i byggekæden holder igen. Men vi skal have gang i udviklingen, og det sker bedst, hvis byggeriet er med til at styrke efterspørgslen. På den måde kan vi undgå, at der kommer regler eller særlige lovkrav, som økonomisk altid vil være dyrere end den markedsdrevne udvikling, understreger Morten Frihagen.

Alle kan gøre en forskel

Han anbefaler derfor, at indtænke genbrug i de situationer, hvor opgaven tillader det, og her kan de mindre håndværksvirksomheder også gøre en forskel.

Mange producenter anvender restmaterialer som en del af nye produkter – eksempelvis i beton, tegl, gips- og spånplader samt tagpap. Efterspørger branchen dem, understøtter man udviklingen. Samarbejder håndværkerne på byggepladsen om at bevare brugte materialer, kan man selv eller en kollega genbruge dem. Og har man altid et mindre lager af eksempelvis genbrugstræ, mursten og tegl, bliver det lettere at få brugt dem, når regler og normer tillader det – også når de kun er en mindre del af en større opgave.