Få tilskud til den grønne omstilling

Med Erhvervspuljen 2026 kan håndværksvirksomheder få tilskud til energiforbedringer.

Få tilskud til den grønne omstilling.

Erhvervspuljen er fortsat åben i 2026 og giver tilskud til projekter, der reducerer energiforbruget og CO₂-udledningen. Den 5. oktober 2026 tilføres yderligere 35 mio. kr. til puljen.

Op til 60 procent i tilskud

Gennem Erhvervspuljen kan private virksomheder få tilskud til energi- og CO₂-besparende projekter. Tilskuddet kan dække op til 60 procent af investeringen, afhængigt af virksomhedens størrelse og den valgte løsning.

Virksomheder kan søge fra 50.000 kroner og helt op til 112 millioner kroner i tilskud. Jo større energi- eller CO₂-besparelse et projekt giver, desto højere bliver tilskuddet.

Hvad kan man få støtte til?

Puljen støtter de fleste projekter, der reducerer energiforbruget eller CO₂-udledningen. Det kan blandt andet være:

  • Udskiftning af gasfyr til varmepumper eller fjernvarme.
  • Optimering af procesanlæg.
  • Udnyttelse af overskudsvarme i virksomheden.

En mulighed for både besparelser og grøn profil

For mindre og mellemstore håndværksvirksomheder kan puljen være en oplagt mulighed for at reducere driftsomkostningerne, forbedre konkurrenceevnen og samtidig styrke virksomhedens grønne profil.

Investeringer i energieffektive løsninger kan både mærkes på bundlinjen og være et aktiv i dialogen med kunder og samarbejdspartnere.

Læs mere og søg tilskud via Erhvervspuljen på SparEnergi.dk

Læs også