ESG – gratis hjælp og tilskud, de færreste kender til

Der er lige nu markant støtte at hente for virksomheder, der vil arbejde med ESG og bæredygtighed.

Mange tror, det er besværligt og dyrt at komme i gang med arbejdet med ESG og bæredygtighed. Sådan behøver det ikke at være. For nylig viste et projekt gennemført af Dansk Håndværk med deltagelse af otte medlemsvirksomheder, hvordan arbejdet med ESG og bæredygtighed kan gribes an og styrke forretningen og bundlinjen. Start stille og roligt, tag de lavthængende frugter, lød rådet.

I travl hverdag kan det alligevel være svært at komme i gang, og her kan tilbuddet om gratis rådgivning og tilskud på op til 300.000 kr. være en hjælp.

Gratis, uvildig sparring gennem Erhvervshusene

Erhvervshusene tilbyder gratis, uvildig sparring til små og mellemstore virksomheder over hele landet – uanset hvor de står med den grønne dagsorden. Det er en offentlig sparringspartner, ikke en sælger, og det koster ikke en krone at tage den første samtale.

Sparringen er gratis og dækker bl.a.:

  • Hvordan vækst og bæredygtighed kan gå hånd i hånd
  • Certificeringer og miljømærkninger, hvad giver mening for din virksomhed
  • ESG-rapportering og dokumentation
  • Grønne forretningsmodeller og cirkulær økonomi
  • Et 360-graders eftersyn af, hvor I står

Lige så vigtigt er: de guider direkte til de tilskudspuljer, der står klar nu. 

Der kan søges om tilskud i perioden den 3. juni til den 12. august 2026.

Kontakt dit lokale erhvervshus for en gratis, uvildig sparring.

Puljer målrettet små og mellemstore virksomheder

To puljer er særligt relevante. De er målrettet små og mellemstore virksomheder. Er du i tvivl om, hvorvidt virksomheden kan søge, er det netop dér, erhvervshusene kan hjælpe – de afklarer mulighederne, før man går i gang.

  • Tilskud til ESG-dokumentation – op til 150.000 kr., der dækker 50% af rådgiverudgiften. Løber til og med 2027, søges løbende. 
  • Tilskud til cirkulære løsninger – op til 300.000 kr. (50% til rådgivning + 25% til investeringer). 

Du kan få gratis, uvildig sparring hos Erhvervshuset og skal der ekstern rådgiver til, kan op til halvdelen af den udgift dækkes af tilskud.

Der er afsat midler til begge puljer, og erhvervshusene ser gerne flere ansøgere – så der er gode chancer for at komme i betragtning, hvis man søger nu.

Sådan kommer du i gang

Det eneste, det kræver, er en opringning til dit lokale erhvervshus, så du kan booke en gratis, uvildig sparring og få overblik over, hvilke tilskud der passer til netop din virksomhed.

Find dit lokale erhvervshus

Kilde: Valified

Læs også