De har dermed sat sig på en stigende mængde af den grønne strøm, vi er i stand til at sende gennem elnettet. Men selv om varmepumper er mere effektive end olie og gas, så er den energi, der siver ud til gråspurvene, stadig rent spild – også selvom den er grøn. Vores boliger står for omkring en femtedel af det samlede energiforbrug, og de ældre boliger bruger uforholdsmæssigt megen energi uanset hvilken opvarmningsform de har, lyder forklaringen fra Dansk Håndværk:

– Nu ser vi, at der opstår mangel på grøn elektricitet hos erhvervslivet, fordi elnettet ikke kan følge med. Virksomheder får nej til projekter og prisen på el presses unødvendigt op. Derfor undrer det os, at der ikke er forrygende travlt med forbedringer rundt om i villakvarterer og i landdistrikter, hvor ejendommene er af ældre dato. Det skyldes muligvis, at boligejere ikke klar over, hvor megen energi, der spildes på grund af dårlig isolering, gamle vinduer eller utætte loftsrum, forklarer direktør Morten Frihagen.

Fradrag kan løse problemet

Han opfordrer derfor politikerne til at få boligejerne til at komme det voldsomme energispild til livs. Der må gøres en indsat for at fortælle om, hvor stort potentialet er, og hvor meget boligejerne kan spare både økonomisk og i forhold til klimaet. Det bør en informationskampagne og de nødvendige tilskud eller skattefradrag rette op på, lyder anbefalingen:

– Vi hører ofte om, hvordan vores indkøbs i supermarkedet kan påvirke klimaaftrykket. Men hvorfor får vi ikke at vide, at vores bolig sandsynligvis betyder langt mere for energiforbruget, og at der tilmed kan være en økonomisk fordel ved at gøre noget ved problemet. Der kan ofte spares 10-30 procent på varmeregningen ved blot at udbedre simple fejl. Og går man grundigere til værks, er beløbet større. Varmeregningen falder i takt med klimaforbedringen, og samtidig stiger værdien af huset med mere end 50.000 kroner for hvert hak, det rykker op på energiskalaen, siger Morten Frihagen.

Presser pris og arbejdspladser

Indtil videre har politikerne stillet sig tilfredse med den reduktion, som et skift til el har givet. Men den helt store gevinst, kommer først, hvis landets boliger bliver energirenoveringen. Beregninger viser at særligt huse, der er bygget før 1970, har et kæmpepotentiale for energibesparelser, men også at bygninger helt op i 1990 med fordel kan gennemgå forbedringer, understreger direktøren:

– Byggesektoren er klar. Men så længe politikerne blot sidder på hænderne og venter, så går vi glip af en logisk måde for at sikre, at den strøm vi producerer også bliver brugt til at skabe arbejdspladser og indtægter – i stedet for at sive ud til gråspurvene.