Husk at holde styr på vinterforanstaltningerne

I perioden fra 1. oktober og frem til 31. marts skal der være truffet aftaler om og etableret løsninger til at sikre, at kravene er imødekommet.

Der skal samtidig være lavet aftaler om, hvordan foranstaltningerne vedligeholdes og udbygges efter behov.

Vinterforanstaltninger beskriver de hensyn, som i særlig grad har betydning for, at vinterbyggeri kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt – samt hvem, der har ansvaret for, at de enkelte foranstaltninger er gennemført og virker efter hensigten.     

Det betyder blandt andet:

  • at stilladser er behørigt inddækket, så der kan arbejdes uden træk og i en rimelig temperatur.              
  • at køre- og gangveje på pladsen skal være tørre og drænede.
  • at der er lys i fællesarealer – ude som inde.
  • at nogen salter og skraber sne, inden arbejdet går i gang om morgenen.
  • at bygninger er lukket af, og at der – om nødvendigt – er etableret varme.

Men der er en række andre krav og anbefalinger, som du kan finde i Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Branchevejledning om vinterforanstaltninger.

Få inspiration i videoerne fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus om vinterforanstaltninger.

Læs også