Webinar: Styrk din forretning med rådgivning om energiforbedringer i ferie- og sommerhuse
Bliv klædt på til at rådgive dine kunder om Koglemærket, som er en mærkningsordning for ferie- og sommerhuse.

Måske har du allerede kunder, der efterspørger rådgivning om energiforbedringer, som kan fremtidssikre huset og øge husets værdi og komfort.
Koglemærket har fokus på lavere energiforbrug og godt indeklima. Som udførende håndværker er du den rette til at hjælpe dine kunder på vej.
På webinaret bliver du rustet til at rådgive husejere om de krav, der gælder for Koglemærket og de relevante energiforbedringer, der skal til. Du får de gode argumenter og den konkrete viden, som du straks kan anvende i din forretning til gavn for dine kunder.
Med ca. 220.000 sommerhuse i Danmark er potentialet enormt, men også udfordrende. En stor del af de ældre huse lever ikke op til de krav og forventninger, der presser sig på. Her kan Koglemærket vise vej til meningsfulde energiforbedringer. Og det er oplagt, at du guider dine kunder i processen med at finde frem til de rigtige løsninger.
Du modtager faktaark med tjekliste til dine kunder som opfølgning på webinaret.
Undervisere
Dansk Håndværks udviklingskonsulent, Mads Okking, vil belyse vigtigheden af, at din virksomhed udvikler ydelser og viden, der kan understøtte krav og forventninger til energiforbrug og bæredygtighed.
Vicedirektør Poul Fejer Christiansen og projektkonsulent Dorthe Sode fra Feriehusudlejernes Brancheforening konkretiserer kravene og mulighederne for at få Koglemærket.
Sådan deltager du i et webinar
Det er meget nemt at deltage
Det kræver hverken specialudstyr eller særlige programmer eller apps. Du kan bruge computer, smartphone eller tablet.
Du vil et par dage inden mødet modtage mødelink pr. mail. Det er det link, du skal bruge for at deltage i webinaret.
5-10 minutter før webinaret klikker du på linket, som åbner en side i dit almindelige internetprogram. Du kan blive bedt om at skrive dit navn.
Sørg for at have tændt for lyden. Derefter vælger du “Deltag”.
Nu åbnes en side, hvor du kan se og høre webinaret. Du kan selv deltage enten med spørgsmål via lyd eller ved at skrive spørgsmål i chatten.
Webinar trin for trin
- Find linket: Du finder linket til webinaret i den e-mail, du modtager et par dage før webinaret.
- Log på i god tid: Klik på linket 5-10 minutter før, webinaret starter. Du kan blive bedt om at skrive dit navn eller det møde-ID, som står i mailen med linket.
- Deltag: Vælg “Deltag” og juster dine lyd- og videoindstillinger, hvis det er nødvendigt.
Sørg for at have en stabil internetforbindelse og god lydkvalitet.
