Forsvaret står foran en kæmpe modernisering – og det åbner dørene for landets håndværkere.
Dansk Håndværk opfordrer virksomheder til at gøre sig klar nu, hvis de vil have del i de mange opgaver.
“Vi vil se et væld af både store og små opgaver, som de lokale håndværksvirksomheder kan være med til at løse – enten direkte, som underentreprenør eller i et fast samarbejde med andre mindre virksomheder.”
Ordene kommer fra direktør Morten Frihagen i en artikel i Træ- & Møbelindustri i september 2025. Han har følgende råd til håndværkerne.
Sådan kan du forberede dig
- Sæt jer ind i arbejdsgangen for udbud og rammeaftaler, og tænk i samarbejder for at få foden indenfor.
- Undersøg, hvilke aftaler der allerede er i dit lokalområde og overvej, hvordan din virksomhed kan blive en del af dem.
- Overvej muligheden for at blive underleverandør til en af de virksomheder, der allerede har en aftale med forsvaret.
- Husk, at sikkerhedsgodkendelse ofte er nødvendig, når man arbejder for Forsvaret.
Kilde: Træ- & Møbelindustri, nr. 4, september 2025.