Håndbogen – Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg er en opslagsbog om arbejdsmiljø målrettet bygge- og anlægsbranchen.
Branchefællesskab for Arbejdsmiljø for Bygge & Anlæg har i august opdateret Håndbogen for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg med de nyeste regler og god praksis – direkte til hverdagen på byggepladsen. Her får du lynhurtige svar om fx: lov og roller (AMO/AT), indretning af byggeplads, stilladser/kraner, maskiner og værktøj, kemi og asbest, ulykker, løft/ergonomi, psykisk arbejdsmiljø og personlige værnemidler.
Håndbogen er en vejledning i regler og god arbejdsmiljøpraksis, der hjælper virksomheder og byggepladser til at overholde Arbejdsmiljøloven.
