Garantiordningen kan give dig nye kunder

Som medlem af Dansk Håndværk er du omfattet af Håndværkergaranti.

Det bør du bruge i din markedsføring overfor private kunder – både de eksisterende og dem du måske kan få.

Derfor har vi samlet inspiration til, hvordan du kan gøre – og i punkterne nedenfor er der links til, hvordan du nemt downloader materiale til brug på nettet, og hvordan du bestiller papir-materiale og klæbemærkater.

Sådan viser du, at du er med i garantiordningen:

Brug dine tilbud, brochurer, fakturaer.
Indsæt Håndværkergaranti-logoet ved siden af dit navn, og vis på den måde kunden at du er omfattet af garantien. Du finder logoet til download her.

Brug underskriften i din e-mail
Indsæt eksempelvis ”Vi er dækket af Håndværkergaranti” under din underskrift og virksomhedsoplysninger sammen med garanti-logoet og link til siden her hvor dine kunder kan læse mere.

Vis garantien din hjemmeside.
Så garantilogoet på forsiden af din hjemmeside og lad det linke til en side, hvor du beskriver hvad det indebærer at du er omfattet af Håndværkergaranti. Her finder du vores forslag til en kort og præcis tekst du kan bruge.

Lav reklame på din bil, varevogn, trailer, butiksrude….
Du kan bestille klæbemærker og streamers, som du kan sætte på din bil, din varevogn, dine trailere og dine vinduer. Du kan bestille streamere ved at sende en mail til dhv@dhv.dk – skriv hvor mange du ønsker og om du ønsker hvid eller sort tekst.. Du kan vælge mellem “Dansk Håndværk – Vi gør os umage” og “Dansk Håndværk Med garanti”. Klæbemærkerne/streamers måler 380 x 112 mm.. På den måde viser du både i trafikken og når du er parkeret hos en kunde, at din virksomhed har orden i sagerne.

Brug dine kontakter på de sociale medier.
Vis dine kontakter, at du er omfattet af garantiordningen, og brug logoet på de sociale medier. Lav fx et opslag hvor du kort beskriver hvad garantiordningen betyder for dine private kunder. Find inspiration her.