Topmoderne undervisningsmateriale skal lokke skoleelever til Lærlingenes Hus

Hvert år kommer 30.000 folkeskoleelever til Bornholm på lejrskole. Fremover kan de glæde sig til en spændende oplevelse med moderne undervisningsmaterialer, når de forbereder et besøg i “Lærlingenes Hus”.

Projektet, hvor lærlinge fra hele landet på egen hånd renoverer og moderniserer et gammelt bindingsværkshus, har nemlig fået støtte fra Grundejernes Investeringsfond til at skabe et omfattende materiale, der stilles gratis til rådighed for skolerne.

Det skal gøre det ekstra spændende at besøge Lærlingenes Hus, og forhåbentligt give de elever, der har mod på en håndværkeruddannelse, lyst til at gå videre.

Tilskud i to puljer
Grundejernes Investeringsfond har givet et tilskud på 350.000 kr. så eleverne i folkeskolen, enten før besøget eller mens de går rundt i selve huset, får en oplevelse i særklasse i form af tekstmateriale, video, og oplæg til praktiske opgaver o.s.v. i moderne digital form.

– Som fond støtter vi nytænkende projekter, der bidrager til bedre renovering af bygninger og boliger. Vi synes, at det her projekt rammer rigtig godt. Unge mennesker vil få indblik i håndværk og ældre byggeri, og jeg håber, at nogle kan blive inspireret til at uddanne sig inden for byggefagene, siger Søren Meyer fra GI.

Dansk Håndværk, der står bag projektet, vil også fremstille samarbejdsværktøjer til lærlinge og studerende på de uddannelser, der er inviteret med i projektet. Blandt andet arkitekter, konservatorer, ingeniører, bygningskonstruktører.

Og her har Grundejernes Investeringsfond bidraget med yderligere 250.000 kroner.

———————————————-

FAKTABOKS:

  • Lærlingenes Hus er et projekt under Dansk Håndværk, der skal inspirere lærlinge fra hele landet til at kombinere de fineste, danske håndværkstraditioner med den mest moderne viden om byggeri, bæredygtighed og genanvendelse.
  • Projektet støttes af Realdania og Grundejernes Investeringsfond.
  • Materialer skal i vidt omfang genbruges, men det ’nye’ hus skal være både en arkitektonisk og energivenlig oplevelse.
  • Lærlingene skal undervejs arbejde sammen med andre under uddannelse, fra andre fagområder.

—————————————-

Yderligere oplysninger hos:
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk, Tlf./sms: 29 37 84 88, e-mail: mf@dhv.dk

Søren Meyer i Grundejernes Investeringsfond, tlf/sms 21 16 67 11 e-mail sme@gi.dk

Fotos om projekt Lærlingenes Hus – må frit anvendes.


klik foto eller klik her.

 

 

 

 

 

Klik på foto for download

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.