Spørgsmål om feriepenge og det nye ferieår

Den 30. april slutter ferieåret og dagen efter, den 1. maj, begynder det næste.

I den forbindelse får en del medlemsvirksomheder spørgsmål om ferie fra deres medarbejdere – og måske i år flere end normalt, fordi vi efter sommer tager hul på de nye overgangsregler til den nye ferielov.

Vi har derfor lavet en kort orientering om de nuværende feriepengereglerne, så I er rustet til de spørgsmål, der kan komme.

Hvornår kan feriepenge udbetales:
Et ofte stillet spørgsmål er hvor tidligt medarbejderen kan få sine feriepenge udbetalt. Svaret er, at medarbejderen tidligst kan få sine feriepenge udbetalt en måned før ferien afholdes. Omvendt har medarbejderen ikke krav på at få sine feriepenge udbetalt før senest samtidig  med at ferien afholdes.

Udbetaling af ikke hævede feriepenge:
Hvad angår uhævede feriepenge for ferieåret 2018-2019 skal kontantbeløb på under 2.250 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag blot udbetales direkte til medarbejderens konto ved ferieårets udløb.

Beløb over 2.250 kr. skal indbetales til Byggegruppens feriefond i 3F. 3F vil foretage ”stikprøvekontrol”, hvor virksomheder kan blive pålagt at dokumentere forholdene vedr. uafhentede feriepenge.

Brug at ikke afholdte feriedage
Ved ferieårets udløb kan der også opstå spørgsmål om overførsel af endnu ikke afholdt ferie. Her skal man huske på, at man kun kan overføre en ferieuge til det nye ferieår og at aftalen om dette skal være skriftlig for at være gyldig.

Skal man lave denne aftale, kan det være nyttigt at benytte denne blanket (PDF-format)