
Selvom asbest har været forbudt i mere end 30 år og ikke må benyttes længere, kan alle faggrupper indenfor bygge- og anlægsbranchen stadig risikere at støde på asbest.
Man har derfor stadig risiko for at blive udsat for det farlige asbeststøv i forbindelse med vedligeholdelse, ombygning eller nedrivning af ældre bygninger og bygningsdele.
BFA for Bygge & Anlæg har derfor lavet et “Asbesthus”, hvor du med ganske få klik kan få svar på:
- Hvor findes der asbest?
- Hvordan ser asbest ud?
- Hvornår du skal være opmærksom på, at der måske kan være asbest?
- Hvilke sikkerhedsforanstaltninger skal du tage, når du støder på asbest?
Se den nye side, hvor du får et hurtigt overblik på www.asbest-huset.dk