Løn ved sygdom

Det er i overenskomsterne reguleret hvornår, hvor meget og hvor længe du som virksomhed er forpligtet til at betale dine medarbejdere løn under sygdom.
For de timelønsansatte skal der af de nævnte beløb beregnes SH, feriegodtgørelse og pension.

Bygge- og Anlægsoverenskomsten

Timelønsansatte:

Hvis medarbejderen har 3 måneders anciennitet inden for de sidste 18 måneder, skal du udbetale fuld løn under sygdom i de første 25 arbejdsdage. Du er dog aldrig forpligtet til at udbetale mere end pt. 143,50 kr. pr. time.

Funktionærlignende ansatte

Funktionærlignende ansatte skal modtage fuld løn under sygdom. Her er der ikke nogen maksimal timesats og ingen krav om anciennitet.


Industri- og Værkstedsoverenskomsten

Timelønsansatte

Hvis medarbejderen har 6 måneders anciennitet inden for de sidste 18 måneder, skal du udbetale fuld løn under sygdom i de første 9 uger. Du er dog aldrig forpligtet til at udbetale mere end pt. 144,50 kr. pr. time.

Funktionærlignende ansatte

Funktionærlignende ansatte skal modtage fuld løn under sygdom. Her er der ikke nogen maksimal timesats og ingen krav om anciennitet.


Auto- og Boligmonteringsoverenskomsten

Timelønsansatte

Hvis medarbejderen har mere end 6 måneders anciennitet, skal du udbetale fuld løn under sygdom i de første 9 uger. Du er dog aldrig forpligtet til at udbetale mere end pt. 145,50 kr. pr. time.

Funktionærlignende ansatte

Funktionærlignende ansatte skal modtage fuld løn under sygdom. Her er der ikke nogen maksimal timesats og ingen krav om anciennitet.

Elever og funktionærer

Elever og funktionærer skal modtage fuld løn under sygdom. Her er der ikke nogen maksimal timesats og ingen krav om anciennitet.


De seneste satser kan ses her.
Læs mere om sygedagpengerefusion på virk.dk.

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.